''En prinsesse er en lillesøster-pige, som moren rigtigt godt ka' li'"....så fik I lige den definition serveret.
Heldigt nok at den lige passer på Wilma. Nu med 5 år og 2 dage på bagen. Hun er blevet fejret med fynd og klem hele weekenden. Lørdag morgen, på hendes fødselsdag, kørte vi til Lalandia Billund - og tilbragte 6 timer med vandpjaskeri....og der skulle mere end lidt fremmed fæces i bølgebassinet til at spolere vores fornøjelse. Det sunde og nærende aftensmåltid blev indtaget på McDonalds, og festivitasen fortsatte igår med smørboller, flødeskumslagkage og en brunsviger, der skulle spises med begge hænder for ikke at knække under den mængde af remonce, den var tilsølet i...nammenam.
Kjolen med uden ærme blev som håbet et hit - omend hun brokkede sig over, at 'guldet kradsede lidt, så kan du sy en mere, der ikke kradser, mor?' Tror også der var et par små kusiner, der fik føjet lidt til ønskelisten :-)
mandag den 19. marts 2012
torsdag den 15. marts 2012
Konfirmation - The Betty Draper Outfit
Det er jo ikke kun konfirmandinden, der skal ekviperes til den store dag. Jeg skal i hvert tilfælde ha' ny kjole. Det samme skal Wilma. Jeg har planer om at sy bukser til drengene. Ronni slipper for hjemmesyet. (Du kan takke mig senere, skat.)
Om det bli'r den her kjole, Wilma skal ha' på, vides endnu ikke. Jeg er nok lige nødt til at afprøve en 3-4-7 ideer, inden vi ta'r endelig stilling. Store beslutninger jeg tumler med her, hva'?! Cardiganen slipper hun i hvert tilfælde ikke for. Den er grundstenen i konfirmations-outfittet. Fra Mini Nümph.
Men her er The Betty Draper Dress. Strut og 3/4 ærmer.

onsdag den 14. marts 2012
'Med uden ærme, mor...'
Wilma blev jo udstyret med dette skrud til fastelavn. Hun synes bestemt om kjolen, bevares - men begejstringen var som sådan til at overse. Den er lyserød, den glimter, den har tyl og pailletter - what's not to love, når man er knapt 5 år? ''Den er med 2 ærmer, mor - jeg vil altså gerne ha' en med uden 2 ærmer, bare 1 ærme, så'n her'' fortalte pigebarnet med ord og fagter.....'og den må gerne være blå'!
Wilma bli'r 5 år på lørdag, og så har hun fortjent sin 'blå drømmekjole med uden 2 ærmer'. Nu håber jeg bare, at det er sådan her, hun forestiller sig den. Kjolen er syet af mørkeblå taft med guld piping og guld kantbånd. Jeg vil forsøge at lokke Bertram i den (de er næsten lige store, de 2), for at få en idé om pasformen. Det bli'r dyrt, tror jeg....
5 år. Min baby.
Det er også blevet til endnu en KusineKjole. Nu håber jeg, at det 'Leas drømmekjole med 2 ærmer'?

tirsdag den 13. marts 2012
Konfirmationsindbydelser
For en måneds tid siden tryglede jeg om hjælp her på bloggen. Flere ilede til - tusind tak til Jer alle - og i særdeleshed tak til Heidi, som leverede varen. Nu pryder hendes 'Luna i konfirmationsskrud' illustration de fine invitationer, som skal sendes ud i nærmeste fremtid (det er vist på høje tid...men typisk mig at være sent ude).
fredag den 9. marts 2012
KusineKjole til salg
Desværre er min kusines fortrin ikke helt enig med resten af min kusine om hvorvidt denne kjole er et hit. Jeg aftager nu gerne lidt barm, hvis det kunne hjælpe på problematikken - det kunne da være spændende at prøve at ha' sådan en, barm that is! Men, det er sgu nok for omstændig en løsning. Kusine incl. brystparti har fået en ny kjole, så denne er nu til salg. Str ca. 42/44.
Mørkegrøn bomuld/polyester twill med sort piping og stjerner samt sorte og sennepsfarvede knapper.
Nu vil jeg videredyrke min selvynk - og måske projicere lidt medynk over på fysioterapeuten, der om kort tid behandler mit lændehold. Hvem fanden har bestemt, at renlighed er en dyd. Det er en synd, er det. Det var i hvert tilfælde i badet mandag morgen, at min lænd sagde smæld, hvorefter jeg lå og rodede rundt på gulvet af brusekabinen. Jeg savner mit arbejde og min symaskine.

Etiketter:
60er kjoler,
Dametøj,
kjoler,
Shop
mandag den 5. marts 2012
'I am your father....' (Et sponseret indlæg)
Når man som mor til 2 (½) Star Wars begejstrede drenge - og i dette tilfælde er Wilma den halve dreng - bli'r spurgt om man har lyst til at lade poderne teste lidt Star Wars gejl kvit og frit, så skulle man være et skarn, hvis man sagde nej tak, ikke sandt? Jeg havde nok ventet, at det ville være et par små figurer, drengene skulle muntre sig med - men nej, posten har som Toys R Us' forlængede arm lige været her med 2 stk. Ultimate FX Lightsabers - en Luke og en Darth udgave. Nåååååårrrrrhhh, jeg glæder mig til at se drengenes ansigter.
May the force be with you.....(og må ørepropperne virke på mig)
May the force be with you.....(og må ørepropperne virke på mig)
torsdag den 1. marts 2012
Drape Dress
En draperet kjole syet af den skønneste mørkeblå bløde jersey med uld. Uf, hvor jeg har glædet mig til den her....og så klæ'r den mig bare overhovedet ikke!!! Sådan et tight fit skørt forneden gør altså ikke noget godt for lange (draperede) baller og store lår, så'n er det bare, så nu ryger den videre til min svigerinde med knapt så lange baller....
Jeg har taget udgangspunkt i et mønster fra Alt om Håndarbejdes Symagasin 11/10 - fjernet lidt af længden og selv tegnet nogle ærmer.
Jeg har taget udgangspunkt i et mønster fra Alt om Håndarbejdes Symagasin 11/10 - fjernet lidt af længden og selv tegnet nogle ærmer.
Abonner på:
Indlæg (Atom)