Min veninde Mette er, forståeligt nok, helt pjattet med denne jakke fra Mads Nørgaard - hun er bare, også ganske forståeligt, ikke helt så pjattet med prisen. Mettes søn, Noah, til hvem jakken er ønsket, blev 5 år 1. april, så nu har jeg syet ham en særdeles Mads Nørgaard inspireret jakke, som en fødselsdagsgave. Håber det bli'r hans sommerresidens. Så fik vi klaret striberne og rip-off'en. Nu til den rustikke stjerne. Hvad kan jeg sige, koner, man skal ikke forsøge at multitaske med et varmt strygejern i den ene hånd, det kan nemlig i så fald ske, at man kan komme til at små-smelte tatoverede stjerner. Nu lader vi bare som om, at stjernen skulle se så'n ud. Det har vel også sin charme med sådan en let flosset stjerne.
Jakken er syet at striber fra stof2000, pyntet med orange lynlås, skråbånd både på yder- og inderside af jakken, samt en tatoveret stjerne af strygestof købt hos Anna.
onsdag den 4. april 2012
mandag den 2. april 2012
MagnoliaMås & Fridas fine forårsjakke
Jeg har syet forårsjakke til min niece, Frida. Gul fløjl med brun piping, kant og lynlås. Foret og pimpet med vintagestof. Fridas mor - min skønne søster Sidse - får lov at dække måsen med magnoliablomster.
fredag den 30. marts 2012
Candyfloss - med lidt lakridskrymmel. Pettiskirt med link til tutorial
Så blev jeg færdig med Wilmas pettiskirt. Både hun og jeg er yderst tilfreds med resultatet. Det manglede også bare, for den har taget MANGE ENSFORMIGE timer at sy. Jeg har rynket små 100 m stof her!! Jeg har en meget simpel rynkefod, hvilket letter arbejdet lidt - men skal jeg gøre det igen, tror jeg nok at jeg vil investere i en fod, der kan rynke og sy sammen i en arbejdsgang. Ikke flere rynker til mig det næste lange stykke tid - ingen rynker overhovedet, blev der sagt, krop!
Jeg har brugt denne fantastiske tutorial
Jeg har brugt denne fantastiske tutorial
torsdag den 29. marts 2012
WIP and soon to be...
Jeg er i færd med at trylle knapt 100 meter chiffon om til et pettiskirt til Wilma. Det er ikke en svær opgave, men en meget tidskrævende en.....MEGET tidskrævende! Det sart turkise stof med kirsebærgrene, det er til mig. Den smukkeste, bløde bomuldssatin, som snart skal blive til endnu en kjole i yndlingsmodellen. My precious...
tirsdag den 27. marts 2012
Pragtfulde Pæoner
Det her kunne meget vel være min 'konfirmationskjole'. Endnu en kjole baseret på Simplicity 2591. Det er uden sammenligning det fedeste snitmønster, jeg til dato har haft fingrene i. Og så i lyserød....hvad skal det ikke ende med?
fredag den 23. marts 2012
Hvad er det lige med den dame og de guldfisk?
I know I know. Jeg har præsenteret de guldfisk et hav af gange (muahahaha) - men de er sgu da også lige til at spise. Den lille fashionista har selv parret fisk med zebra.....en hmmm, spændende sammensætning.
Den prikkede er afsat til kusinens datter, hvorimod den blomstrede er en ekstra kjole. Er der en, der mangler sådan en lille mini-kjole/tunika i str. 5-6, så sig til.
Den prikkede er afsat til kusinens datter, hvorimod den blomstrede er en ekstra kjole. Er der en, der mangler sådan en lille mini-kjole/tunika i str. 5-6, så sig til.
Etiketter:
60er kjoler,
Børnetøj,
kjoler,
Shop
onsdag den 21. marts 2012
Magnolia Dress
Jeg kan slet ikke få armene ned igen!! Perfekt kjole med perfekt pasform for sådan en bredmåset en som mig! Jeg ELSKER den! Det aller-allerbedste ved kjolen må næsten være de så godt som usynlige lommer. Jeg ELSKER lommer, jeg ELSKER magnolia og jeg ELSKER forår! Jeg skal ha' såååååå mange kjoler i det her snit.
Kjolen er baseret på et snitmønster fra Simplicity 2591 - med lidt ændringer.
Kjolen er baseret på et snitmønster fra Simplicity 2591 - med lidt ændringer.
Abonner på:
Indlæg (Atom)