søndag den 29. september 2013

The Beetles

Jeg kender en sød lille fyr, der i dag fejrer 2 års fødselsdag. Af mig får han denne krible-krable sweatshirt.

Billerne er fra Stofdepotet. Trøjen er ensfarvet sort på ryggen.


lørdag den 28. september 2013

Hvis du frit kunne vælge noget, jeg skulle sy til dig...

...hvad skulle det så være?

Jeg har måske en lille konkurrence i støbeskeen, som måske handler om noget, jeg måske syer til en, der måske vinder. Bare sådan rent hypotetisk.

Hvad ville du allerhelst vinde, hvis det var dig? En dragt, en maxikjole, en 50er kjole, noget til datteren - eller sønnen?

Her er nogle af mine egne favoritter.






















fredag den 27. september 2013

Endnu en dragt.

'Idag er det min søde veninde Mettes ca. 28 års fødselsdag og 10 års bryllupsdag, hurra hurra hurraaaaaa'.

Tillykke du gamle. (Det må man godt sige, når vedkommende er 3 uger ældre end en selv)

Håber du bli'r glad for dragten.

A jumpsuit for a dear friend of mine who celebrates her birthday today. Happy 28ish, Mette 


tirsdag den 24. september 2013

En Chris med det hele, tak.

Så redder han endnu engang Alberts røv, ham Chris. Min 10 minus en uge-årige søn slider bukser op som ind i h.......! Sweatpants, jeans - alt får huller på knæene! Så er det endnu engang at jeg priser mig lykkelig for at kunne sy selv - ellers ville han godt nok være dyr at be-bukse, den unge mand. Og Albert foretrækker fortsat de bløde bukser fremfor jeans.

Så er der blæst til kamp mod åbenbart skarpe knæ - for jeg har forstærket bukserne med 'læder'. Håber det gi'r dem lidt længere levetid. Det ville selvfølgelig have været optimalt, om jeg havde placeret lapperne der hvor Alberts knæ er og ikke halvvejs nede af underbenet. Nå, jamen så er der der i hvert fald blæst til kamp mod skarpe underben....og lidt knæ.

I stedet for rib forneden har jeg forlænget bukserne og lavet et fastsyet opsmøg med vrangsiden frem. Den lækre isoli fra Stofdepotet har nemlig sådan en fin bagside, der fortjener at blive set.

A new pair of sweat pants for Albert. Hopefully these will last more than just a few weeks now that I've reinforced them with leatherette knee patches. 









lørdag den 21. september 2013

Jumpsuit til mig

Først Luna, så Wilma og nu mig.


Dragten er lader sig nemt sy op - og kan bestemt tackles af en nybegynder. Jeg har syet en str. L - og den er altså rigeligt stor. Faktisk synes jeg at den er lidt for stor specielt i buksedelen, så næste gang jeg syer den (og der blir helt sikkert en næste gang), vil jeg gøre buksen knapt så baggy. Dog skal man lige være opmærksom på ikke at sy den smallere forneden i buksebenet, da dragten ellers vil være umulig at få over fødderne (med mindre man syer i stretch stof).

En anden ting ved mønstret, der bør nævnes er, at det faktisk er ret langt i benene. Med mine knapt 180 cm tænkte jeg, at jeg hellere måtte forlænge benene lidt - det var ganske unødvendigt.

Jeg har undladt bindebåndet og i stedet sat elastik i dragten. 

Alt i alt er jeg ganske godt tilfreds resultatet - men jeg foretrækker nu fortsat mine kjoler.

A viscose jumpsuit for me based on the Fernanda pattern. A very easy project.




onsdag den 18. september 2013

Sewing for Kindergarten

Dagens indlæg er en del af serien 'Sewing for Kindergarten'. Serien er hosted af bloggen Sewing Like Mad - og selvom bloggen er amerikansk, er hovedet bag, Mie, ganske dansk. Hun har boet i North Carolina med sin britiske husbond de seneste 5 år. Den kvinde er dygtigt. Virkelig dygtig. Der er ingen snyde-syning her (som hos visse andre - host). Mie ka' sit kram - og er uddannet inden for faget!

Mie har inviteret undertegnede og en masse andre bloggere med børn i børnehaveklasse/kindergarten alderen til at deltage i serien, som i al sin enkelhed går ud på at kreere lidt lækkert til vores nyligt klækkede skolebørn.

Mie og jeg har forøvrigt mere end passionen for syning til fælles - vi er begge Wilma-mødre :-)

Til min Wilma har jeg syet den nye Sally buksedragt fra Stof2000. Jeg har i hvert fald taget udgangspunkt i det mønster.

Jeg kan ikke rigtig forlige mig med, at Sally dragten skal lukkes i nakken/ryggen. Wilma går nødigt på toilet førend det er lige op over - og på det tidspunkt er hendes finmotorik formodentlig sat helt ud af spillet, så at stå og fumle med en lynlås/knap i nakken, samtidig med at der skal krydses ben og holdes inde - det holder ikke!! Jeg har derfor flyttet lynlåsen foran på dragten. Ideen er helt fin - dog skal jeg lige ha' justeret lidt ved sømrum og andet næste gang, jeg syer hende en dragt. Jeg har vist syet efter en str. 120, kan jeg nu læse mig frem til (efter Stof2000 har ændret deres størrelsesangivelse på hjemmesiden). Jeg har forlænget den lidt i benene - men i det øverste stykke passer den fint. Jeg har sat elastik i dragten i stedet for bindebånd.
HUN ELSKER DEN!! Leopard, sølvglimmer og en dragt, der minder om storesøsterens - så kan en 0. klasse pige vist ikke ønske sig mere.

Stoffet er fra Stofdepotet (som indtil for nyligt hed Stofdillen) - men det er fortsat Rikke, der pusher de fede stoffer.

My contribution to the 'Sewing for Kindergarten' series hosted by Sewing Like Mad. The very talented Mie, who is the blogger behind, is Danish just like me.

In Denmark a child (usually) starts school the year he or she turns 6, which means that this year it's all children born the year 2007. Kindergarten is called 0. class here. The school year (usually) starts mid August and ends late June - this goes for every class from 0-9th. Wilma is attending a public school - the same school as her brothers. 

Beeing born in March Wilma is one of the oldest in her class. The youngest in her class turns 6 on New Years Eve.

I've made her a leopard printed jumpsuit and she loves it. It's almost similar to the one I made her 15 year old sister a couple of weeks ago (and wearing a jumpsuit similar to the one your teen sister has is pretty cool when you're 6½).

The jumpsuit is based on the Sally Pattern from the Danish fabric/pattern company Stof2000. I've made a few changes to the pattern. I've moved the zipper from the back to the front making it easier for Wilma to wear. 

Thank you so much for inviting me, sweet Mie.














søndag den 15. september 2013

Ud af comfortzonen og ind i et par skinny pants!

Bukser - et for mig ret fremmed territorium. Jeg går stort set aldrig i bukser. Jeg ejer faktisk ikke bukser. Eller jo, men dem voksede røv og lår ud af for 8 år siden. Bevares, jeg har da et par iflg min mand uklædelige hyggebukser af den slags, der signalerer 'fingrene væk, det er den tid på måneden' - men ikke nogle rigtige bukser. Sagen er, at jeg ganske enkelt ikke kan lide mig selv i bukser. Jeg føler mig ikke godt tilpas i bukser. Jeg kan meget bedre li' mig i kjole. Jeg kan også godt li' mig i leggings, hvis jeg vel og mærke har kjole over. Leggings er rare - de strammer ikke, og køber man dem tilpas store laver de heller ikke ekstra deller - hvilket bukser godt kan finde på at gøre ved mig (mindes jeg). Gider ikke tøj, der dellefordobler!

Det her fantastiske stykke stof fra Stof2000 (som vist desværre er udsolgt), har ligget og råbt på mig et stykke tid nu. Kjole, nederdel - what to do? Det er bomuldssatin med en lille smule stræk.

'Mig selv - du gør det sgu'!

Jeg nærmer mig stille og roligt min ønskevægt. Røv og lår svinder ganske langsomt ind - det har som nævnt kun taget ca. 8 år...og jeg begynder at ku' li' mig lidt mere i noget, der minder om bukser. Minder om!! Så det har jeg syet. Noget, der minder om bukser. Et par leggings med plads. Kalder man det jeggings, måske? Jeg kunne lige præcis vride sådan et par bukser ud af de 120 cm stof, jeg havde. Jeg har syet dem efter et leggings mønster fra Burda. Egentlig er mønstret kun egnet til meget elastisk stof, og det kan man ikke just påstå er tilfældet her, men hey - de holder så længe de holder! Jeg skal dog vist lige ha' givet dem en ekstra stikning eller 2 i skridtsømmen. Mønstret er virkelig godt - og virkelig højtaljet. Ekstremt. Jeg er nok den mest højtaljede person, jeg kender - og de er faktisk for høje til mig. Især foran. Jeg har endda forsøgt at korte dem lidt fortil. Men, udover det, så er jeg vild med 'mine leggings med plads´. Og med Lunas top, som jeg har fået lov at låne dertil. Apropros Luna. Hun og jeg fejrede 15 års jubilæum igår. Tænk sig, at jeg har været hendes mor i 15 år nu. Det allerbedste i min verden.

Det er vildt - og nærmest helt grænseoverskridende for mig at hoppe i og ikke mindst fremvise sådan et par bukse-ting. Men, jeg kunne nemt gå hen og blive afhængig. Kan faktisk helt godt li' mig i dem.

I never wear pants! In fact I haven't really worn pants in 8 years. I don't like myself in pants. Mostly because of the extra kilos I gained when I was expecting child number 3 & 4. Now, 6 years after my youngest was born I'm slowly getting rid of those extra kilos - and starting to like me more and more in pants...or even better leggings. So I've made this sort of combo. Fitted pants made with a sligthly stretchy cotton sateen based on a leggings pattern. Real comfy. I could get used to this.