Igår, 12. januar., blev min yngste dreng, Bertram 4 år. Af blandt anden den skønne årsag havde jeg valgt at ta' en afspadseringsdag. En anden årsag var, at manden i huset var nødsaget til at køre til Holland i embeds medfør igår - øv bøv - og så på Bette B's fødselsdag...., så jeg måtte jo agere såvel mor som far (og får denne ære de næste par dage).
Dagen igår var godt booket op; efter aflevering af Bertram i børnehave iført giftigt udseende mini-cupcakes og flødeboller, skulle jeg til indskolings-tamtam hos skolesundhedsplejersken med Albert kl. 8 (og vi kom selvfølgelig for sent, for jeg har skisme da glemt, hvilket overblik og 'falden i hak' der skal til for at få 4 stk. afkom og 1 stk. rimelig præsentabel mor ud ad døren kl. lidt i 8 om morgenen... (det plejer jo at være Ronnis opgave at aflevere i hvert til fælde et udpluk af flokken). Kl. 7 over 8 stod vi prustende i døren hos lidet tålmodig sp (men, selvfølgelig - hun har en tidsplan at holde) - og for at føje spot til skade, så medbragte vi også 1 stk. knapt 3 årig lillesøster (- hun går i dagpleje hos mig, og jeg havde da ikke tænkt på at hun evt. skulle ha' været i gæstepleje en times tid...hun plejer jo altid bare at blive hjemme, når jeg har en fridag....)
Nå, Albert hoppede, lyttede, spillede og byggede sig gennem den næste halve time alt i mens jeg forsøgte at aflede Wilma Pilfinger, der var meget interesseret i såvel brochurer som SP'ens 'lad os se om du kan høre det her bip eller ej-maskine'. Sp'ens dom: Et stk. sundt, velnæret dreng på 6 år og 3 mdr. - 130 cm høj, glad for mad, søskende, skole og playstation...knapt så pjattet med sportslige, grovmotoriske udfoldelser....
Det lyder unægteligt velkendt - kommer det fra kvinden, som i en alder af ca. 17 blev lokket på en cykel til en eller anden klassefest til de øvrige deltageres store fornøjelse...det harmonerer bare ikke - man kunne lige så godt bede en giraf om at cykle...og den ville se mere graciøs ud.
Albert kan nu godt cykle - han var en ørn på sin løbecykel i en alder af 2-3 år og cyklede fint uden støttehjul inden han blev 4, som jeg husker det...men boldspil, alm. gymnastik og så'n...det er ikke lige Albert (og mor).
Jeg kommer fra en sportsgal familie - vil tro at nogle af mine første ord har været 'Glory, Glory Man. United' - og min søster har altid været et narturtalent udi sportens verden...kunne jeg så ha' arvet bare lidt af mine forældres sportstalent, bare lidt...det kunne godt ha' været mere ligeligt fordelt mellem lillesøster og mig - men nej, hun fik det hele....og på en skala fra 1-10 ligger jeg på ca. minus 3 når det kommer til talent for sport. Jeg forsøgte da også som barn, det gjorde jeg da - men, selvom min fodboldtræner-far gjorde alt for at skjule det, kunne jeg da godt se, hvilken smertefuld oplevelse det var for ham, at sende mig på banen - det var jo et spørgsmål om at finde mig den plads, hvor jeg kunne forvolde mindst skade på det øvrige spil...vi havde i min barndomsby et fantastisk pige fodboldhold, der vandt pokal efter pokal...og mon ikke jeg skal ha' noget af æren for det, for jeg er sikker på at holdet for alvor fandt vinderkursen, efter jeg i samråd med mine forældre nåede til den konklusion, at discodans nok var mere mig...:-)
- tror måske dans kunne være en mulighed for Albert, 'cause that boy can shake some ass'...
Bertram, derimod, er gjort af et helt andet (fremmed) stof...af såvel sind som udseende skiller han sig ud fra resten af flokken. Han er min Bette B - af bygning er han ikke så 'robust' som resten af vores børn...ikke at han er klejn - han er nok bare mere almindelig...:-). Af sind har han 'lidt mere kant' - det var den milde version...:-) Næste punkt på gårsdagens dagsorden var Bertrams 4 års us. 'Hej læge, kan du se at jeg er lige præcis 4 år høj idag' - og det ku' vores søde læge sagtens se. Bertram 4 år (104,5 cm høj og 16,7 kg tung - det var så cirka de tal, det tronede frem til Alberts 3 års us) - så ja, Bertram skiller sig ud...- og han har krudt i røven...kors hvor har han krudt i røven - og røv i munden, so to speak....han er børnehavedreng med stort B - og yndlingsordene er lort, fis, prut etc. (en fase, der for de store søskende tog ca. 2 mdr, har nu for Bertram varet 1 år - og der er ingen udsigt til at det løjer af lige foreløbigt)....og han går gladeligt på sit værelse og smider om sig med yndlingsordene, når det bli'r for meget for det mødrene ophavs sarte ører - hellere det end at klappe i...håber dælme han vokser fra det snart....jeg glæder mig til at Mariehønen igen hedder Evigglad og ikke Eviglort...(trist navn, egentlig...:-) - men, I guder hvor jeg dog elsker den dreng og hans umiddelbarhed.
''Du er min yndlingsmor'' -
''Du er også min yndlingsBertram''....
''Var det lige sådan her, du ønskede jeg skulle se ud - med sådan et lille rundt hoved her, hva mor''??
Hvad kan man sige til det end - ja Bertram, du er lige som jeg ønskede og drømte min lille, smukke Bertram skulle se ud...
...søskende, der nyder brormands fødselsdag - resten af gårsdagen stod i hyggens tegn (og sluttede med aftensmad på McD).
