torsdag den 29. august 2013

Buksedragt til Luna

Et styk buksedragt syet efter det nye Stof2000 snitmønster.

Dragten er syet af koksgrå viscose twill. Stoffet er ret levende at arbejde med - men resultatet er det værd. Mønstret er super nemt at gå til, og dragten kan sagtens syes af en nybegynder, i særdeleshed hvis man undlader lynlåsen og blot nøjes med en slids bag...som her.

Luna valgte en neon koral snøre og knap til dragten.

Da Luna er små 175 cm høj har jeg forlænget dragten lidt ekstra i benene. Det har jeg også gjort ved skridtlængden, da hun gerne vil ha'  lidt hængerøv i vidunderet. Stoffet, der er uden elastan, er dog ikke det bedst egnede til hængerøv, da der, grundet manglende stretch, er større risiko (el chance om man vil) for at dragten kan finde på at sprække i skridtet. Well, det må dagen vise.

Luna ville også gerne have en dragt uden for meget vidde i buksedelen, så denne er klippet uden sømrum. Igen skal man liiiiige være opmærksom på, at den så ikke blir så smal, at den ikke kan trækkes over foden - igen, hvis man bruger stof uden stretch.

Jeg - og ikke mindst datteren min - er yderst tilfreds med resultatet. Selvom jeg er overbevist om, at sådan et snit på ingen måde vil gøre noget godt for mine lange, brede baller - så tror jeg sgu alligevel, at jeg skal forkæles med en dragt.

A new jumpsuit for Luna. Made with dark grey viscose twill fabric and neon coral colored ties and button. Based on this pattern.





  




onsdag den 28. august 2013

Tak for det, Stof2000....

Nu behøver jeg ikke bruge kræfter på at tegne mønster til så'n en buksedragt alligevel, for Stof2000 har gjort det for mig.

Så skal der syes dragter til døtrene - og måske deres mor.

Er det bare mig, der synes, at en knap el. lynlås i nakken er upraktisk til en 6 årig? Jeg flytter nok lynlåsen foran, hvis Wilma skal ha' en dragt - for alle parters skyld....




søndag den 25. august 2013

lørdag den 24. august 2013

Nu med en mening om film og mad.

Jeg ved ikke om det skyldes, at jeg for sjældent kommer i biografen og derfor er let(tere) at imponere, men jeg tvivler. Jeg er stadig euforisk, selvom det nu er 5 dage siden, jeg var til snig-premiere på 'Before Midnight' med Ethan Hawke og Julie Delpy i hovedrollerne. Min søde mand havde inviteret mig på bio-date.

Den film er intet mindre end eminent.

Jeg har en svaghed for Ethan Hawke, og det har jeg haft, fra jeg første gang så ham i 'Dead Poets Society' for over 20 år siden. Specielt når han kaster sig ud i de mere følsomme roller. Og det gør han her - som han gjorde det i de 2 første film i kærlighedstrilogien - 'Before Sunrise' og 'Before Sunset'. Delpy fremelsker det bedste i Hawkes skuespilkunst og vice versa. Perfekt symbiose.

Jeg elskede 1.'eren, var imponeret af 2'eren og er blæst fuldstændig bagover af 3'eren!!!

Nu mangler jeg bare en opfølger til min all time favorite Ethan Hawke film - 'Reality Bites' ...hmmm '20 years later Reality still Bites', måske?!




Og nu noget om mad og det, der minder derom.

Jeg er blevet tilbudt at teste kosterstatningsprodukter fra Nutrilett og har takket ja, omend jeg var en smule skeptisk til at begynde med. Jeg elsker mad. Rigtig mad. Jeg har levet efter LCHF (low carb high fat) principperne i nogle måneder efterhånden. Jeg trængte ganske enkelt til at behandle min krop lidt bedre, end den på daværende tidspunkt blev det. Jeg elsker min kost nu. Glæder mig til morgen, middag og aftensmad. I starten smed jeg et par kg eller 3, men så stagnerede det. Jeg motionerer - lidt. Jeg forsøger i hvert fald at løbe et par gange om ugen...det hedder vist mere at lunte eller jogge i mit tempo, men afsted kommer jeg og har gjort det i en rum tid. Jeg er sådan overordnet godt nok tilfreds med min krop. Altså, den blir ikke yngre - det hele hænger lidt mere, blir lidt mere draperet som tiden går - men hey, c'est la vie. Men, jeg vil godt lige smide 4-5 kg mere. Det har været et ønske i mange år efterhånden. Og de er dælme genstridige, de kilo. 'Vi forlader dig ikke frivillig'. Og så var det jeg tænkte - vi kører den ind med en kombo, gør vi.

Jeg er som sagt glad for mad og vil ikke undvære rigtig mad. Men, jeg er villig til at lade enkelte måltider erstatte med et mere kaloriefattigt alternativ indimellem i håb om, at det kan skubbe lidt til min vægt i nedadgående retning. Jeg er bestemt klar over, at jeg så er ude i en mere langsigtigt løsning og ikke et lynhurtigt vægttab...men, jeg skal heller ikke nå noget - bare nyde at være til.

Min dejlige mand er (også) midt i en kost- og livsstilsomlægning og er begejstret for Nutrilett's produkter. Især shakes og barer, som han med jævne mellemrum bruger som måltidserstatninger. Han har over de seneste 4-5 måneder smidt over 25 kg. og jeg er pavestolt af ham!!!



søndag den 18. august 2013

Til salg

Lunas ben er desværre alt for hurtigt vokset ud af disse bukser. De ser lidt stumpede ud (på den ufede måde) til en pige på 174 cm, så hvis du er ca. 6-7 cm lavere og trænger til et par chinos, klik da forbi shoppen (hvor du også kan finde en lille kjole samt sko/sandaler til salg).

Jeg fjerner løbende tingene fra shoppen i takt med salg.


lørdag den 17. august 2013

Danser Med Traner

Min trane kjole i aktion. Syet efter New Look 6145. Den er meget, meget lidt figursyet og har kun et par små indsnit bag. Kjole i bedste 60er mod stil. Og i guder hvor er jeg begejstret for det stof - 1000 Cranes i farven indigo designet af Rashida Coleman-Hale for Cloud9 Fabrics.

Egentlig skulle vidunderet have en lynlås midt bag, men den er ganske overflødig, da kjolen er så rummelig.

Actionpics of my New Look 6145 mod dress in Rashida Coleman-Hale's '1000 Cranes' fabric







fredag den 16. august 2013

En kort - en lang....

Jeg har fået æren af at kreere 3 brudepigekjoler til et forestående bryllup....(og jeg kan godt tælle - men den sidste kjole er leveret til modtageren).

Kjolerne er syet efter Geranium mønstret. På den kommende bruds opfordring, har jeg tegnet en lille krave til kjolerne. Småpigernes kjoler er knælange/korte, mens den 6-årige har ønsket sig en fin, lang kjole.

Den fine røde hør/bomuld gør sig godt til modellen, som har fået koksgrå piping og lynlås.





...og se lige, hvad små-sveskerne skal ha' på dertil. (Den største sveske lader sig vist ikke spise af med sneakers - nix, en stor brudepige skal da ha' rigtige (når man er 6 år) to-die-for højhælede sko og allerhelst sølvfarvede, ik'?)


I've had the honor of creating dresses for 3 little flowergirls. Red Geranium with collar. For the 2 little ones it's just the ordinary dress length - but the 6 year old requested a long dress :-).

søndag den 11. august 2013

Mere Maxi

Det var så den ferie. Masser af sol og samvær og minus symaskine. Jeg har af samme årsag ikke frembragt noget nyt de seneste 3 uger, så I må nøjes med mig i den grå maxi - min nye bedste ven. Mine nye næst-bedste venner må være de pink sneakers, der stikker ud under kjolen. De er ikke engang mine - men Lunas...men, det kan jeg da lynhurtigt fortrænge! Vi bruger samme skostørrelse nu - jeg vejrer både fordele og ulemper ved dette faktum.

Kjolen her er som tidligere nævnt lavet efter denne tutorial - blot forlænget til maxi.








Just me and my new maxi - and Luna's pink sneakers!