Den 17. marts blev Wilma 3 år. Tøsebarnet blev fejret med fynd og klem i Lalandia - Monky Tonky land will never be the same....Wilmas fødselsdag er lidt en stående joke her i huset - (kan det resultere i andet, når ens vej til verden tog 35 minutter fra start til slut??) Hendes seneste 2 fødselsdage er blevet fejret i henholdsvis Skallerup Klit Feriecenter og Lalandia....vores andre unger får en tur på McDonalds :-)
'Nej, børn - det er ikke fordi vi holder mere af Wilma....':-)
Ungerne - i hvert tilfælde de store af dem - ved godt, hvorfor der gøres lidt ekstra ud af Wilmas fødselsdag...det har egentlig ikke så meget med Wilma at gøre - eller jo, selvfølgelig - men, mere det faktum, at min mor gik bort sidste år den 3. marts, altså 2 uger før Wilmas 2 års fødselsdag. Så, for at få lidt fest, farver og glæde ind i børnenes hverdag ovenpå en hård periode, valgte vi sidste år at tage en mini-ferie i dagene omkring Wilmas fødselsdag. Da 3 års fødselsdagen (og årsdagen for mors farvel til denne verden) så nærmede sig, tænkte jeg at det var en god anledning til en ny omgang spas - afsted med os. Tror det bli'r en fast tradition nu, at vi ta'r en miniferie omkring Wilmas fødselsdag...for at hygge og hylde - både Wilma og Mommer.
Vi havde nogle pragtfulde dage - se blot det begejstrede udtryk i fødselarens ansigt...
....og Wilma, hun ender måske alligevel med at blive en rigtig prinsesse....hun blev i hvert tilfælde begavet med alt hvad et prinsesse-hjerte kan begære; strutskørter, højhælede sko og Hello Kitty....
At hun så starter dagen idag ud med at spørge mig, hvad 'Lego Power Miners starter med' (Albert, der går i børnehaveklasse, er meget interesseret i stavning pt, hvilket jo så smitter af på de yngre søskende) er en mindre detalje. Nej, jeg må nok indse, at jeg er beriget med en traktor-prinsesse, der kombinerer det bedste fra 2 verdener.
Min mor var et fantastisk kreativt menneske, der altid sørgede for at ungerne var velekviperede med det skønneste, mest farvestrålende hjemmestrik - og så bli'r man altså en kende rørt, når ens dejlige veninde kommer med denne gave til Wilma. En tunika, som min venindes mor har kreeret til fødselsdagsbarnet...
Glædelig påske derude i blog-land.
En god tradition må jeg sige og en flot 3 årig pige i har. Jeg har også en flot pige på 3 år fra den 17 marts :)
SvarSletDin datters regnbue tunika er helt fantastisk! Så kan man da ikke undgå at komme i forårsstemning!
SvarSletmange knus!
Hvor skægt, Jóna, at vi har døtre født samme dag og år...(og vi er vist også begge berigede med 4 børn)
SvarSletJa, Sarah - skriger den ikke bare på forår, den tunika :-)
kh
Trine
Jeg er jo lidt sent på den, men bedre sent end aldrig. Det ER allerede en rigtig prinsesse, også selv om det er en traktor-prinsesse. Hun er meget sød og bedårende. Og jeg må sige at det er en smuk tradition I der har indført. Jeg er meget imponeret og den slags historier er lige noget for mig. Så jeg må fælde en tåre, så dybt er jeg berørt.
SvarSletKnus og kram fra Laila.