mandag den 27. juni 2011

DIY - high waist skirt with zipper

Årh altså. Min plan var at lave en særdeles udførlig tutorial. Jeg ville ha' taget en masse billeder, således at anvisningerne ville blive lettere at fordøje - men jeg glemte det sgu undervejs. Slem Trine. Nå, jeg prøver alligevel. Her følger en DIY/tutorial på en høj taljet nederdel med lynlås i siden.:



Luna er ca. 161 cm høj og måler omtrent 63 cm rundt om livet. Hun ville gerne ha' en relativt kort nederdel.

Selve skørtet består af 2 ens rektangulære stykker. I bredden (altså fra side til side) måler de ca. 105 cm. og i længden ca. 50 cm (fra talje til bund). Her er indregnet både sømrum og oplægning.

Taljestykket måler ca. 70 cm i bredden og 12 cm i længden . Taljestykket skal sidenhen foldes på den lange led, sådan at det ender med at være ca. 6 cm langt.

  • De rektangulære stykker ligges ret mod ret. Den ene side syes sammen fra top til bund. Overlock eller zigzag sømmen efterfølgende. I den modsatte side overlockes kanterne hver for sig. Derefter syes de sammen, dog efterlades en åbning foroven, hvor lynlåsen skal sættes fast. Jeg har brugt en 18 cm. lang lynlås. Husk - lynlåsen skal ikke gå helt op til kanten, da der skal gøres plads til at taljestykket kan syes fast. Lad der være ca. 1,3 cm fra skørtets øverste kant til lynlåsens begyndelse. Sy lynlås i.


  • Nu skal skørtet rynkes. Jeg bruger metoden med 2 rynketråde - altså jeg øger stinglængden på min maskine til 5, løsner overtrådsspændingen let og syer hele vejen rundt ca. 5 mm fra kanten. Dernæst syer jeg endnu engang ca. 2 cm fra kanten en stikning hele vejen rundt. Husk endelig at tråden ikke skal hæftes hverken ved start eller slut, ligesom du skal sørge for at lade endetråden være ca. 7-10 cm lang, så den er til at få fat i, når der skal rynkes. Rynkeeffekten fås ved at du forsigtigt trækker i de 2 parallelle undertråde samtidig. Jeg plejer at rynke hver rektangel for sig - altså rynker jeg hvert stykke fra sidesøm til sidesøm.

  • Taljestykket foldes på langs ret mod ret. Syes sammen i den ene korte ende. Bemærk: Jeg har valgt at pynte nederdelen her med piping/tittebånd, hvorfor jeg kun syer den ene korte ende sammen i førte omgang. Herefter syes piping båndet på langs hele den 'åbne kant'. Slutteligt syes den anden korte ende sammen (hvilket jeg ikke har gjort på billedet). (Undlades pipingbåndet kan du sy begge de korte ender sammen fra start. Hvis du har en overlocker, vil jeg anbefale, at du derefter overlocker hele den åbne kant, da det gør taljestykket meget nemmere at arbejde med efterfølgende. Alternativt kan du zigzagge den åbne kant)


  • Nu skal taljestykket monteres på nederdelen. Luna måler som sagt ca. 63 cm. om livet. For at give pigebarnet mulighed for at trække vejret, ligger jeg en cm til. Jeg måler fra den ene korte ende 64 cm ind på taljestykket og markerer med en nål, kridt el. lign. Den resterende bredde er overlappet - altså der hvor knaphullet i dette tilfælde skal syes. (Man kan også lave et taljestykke, der passer lige nøjagtigt og lade lynlåsen gå hele vejen op gennem taljestykket - men i denne tutorial er der gjort plads til knap). De 64 cm deler jeg i 2 og markerer igen, så jeg ved, hvor siden af taljestykket skal være - altså 32 cm til forstykket og 32 cm (plus overlap) til bagstykket.


  • Ved den ene sidesøm/lynlås starter jeg med at nåle taljestykket på vrangsiden af rynkede skørt, der er rynke-tilpasset taljestykket. Min midtermarkering på de 32 cm svarer således til skørtets anden sidesøm (modsat lynlås-sidesømmen). Jeg syer taljestykket fast på vrangsiden ved at sy oven i den stikning, der fremkom, da jeg syede pipingbåndet fast. Hvis du har en overlocker, er det en god idé efterfølgende at overlocke talje og skørt sammen - ikke mindst fordi du så har overlocksømmen at rette dig ind efter, når du bagefter skal sy taljestykket fast på retsiden af skørtet. Taljestykket vippes nu om på retsiden af skørtet, sømrummet bukkes op - taljestykket fastgøres fra retsiden med en pyntestikning hele vejen rundt, således at du også syer overlappet sammen. 
  • Sy knaphul, fastgør knap, læg op - DONE!!




Gi'r det mening? Er det til at forstå eller er det ren volapyk? Jeg beklager altså, at jeg ikke fik taget nok billeder. Sig til, hvis jeg skal forklare noget. Når du først har knækket koden, er nederdelen meget, meget nem at sy.

9 kommentarer:

  1. Tusinde tak Trine, jeg har ventet i spænding på din DIY.
    Umiddelbart så gi'r det helt mening når jeg læser det, så mon ikke det også gør det når jeg sætter mig ved symaskinen :)

    Tak fordi du gav dig tid til at dele :)

    Ha' en dejlig solfyldt dag.
    Kh. Lonni

    SvarSlet
  2. Jeg synes det gav god mening. Hvor er den en yndig dater du har :-) Og nederdelen er lige i vinkel :-)

    SvarSlet
  3. Nej det må jeg prøve.. har slet ikke kastet mig ud i lynlås endnu, men det ser da ikke vildt svært ud...
    //Lisa

    SvarSlet
  4. Hvor er den lækker! Den må jeg prøve en af de nærmeste dage, er efterhånden ved at være fortrolig med lynlåse!

    Tak for fin DIY, der gi´r fin mening! ;o)

    Kige endelig forbi hos mig...
    http://frkenrevald.blogspot.com/

    SvarSlet
  5. Hei, Så lekkert skjørt og flott forklaring. Jeg liker så godt de 50´talls kjolene du har laget til din minste jente. Jeg skulle gjerne kjøpt en da du solgte ut, men jeg var for sent ute. Nå lurer jeg på om du har noe imot om jeg prøver å sy en tilsvarende prikkete kjole til min jente på 3 år? Hvis det er iorden vil jeg legge link til din blogg og henvise til inspirasjon til kjolen. Riktig god sommer. Hilsen Hilde

    SvarSlet
  6. Glæder mig til at se, hvad du får lavet, Hilde:-)

    SvarSlet
  7. Digger dette skjørtet! Og takk for tout - i tilfelle man drister seg på eit slikt prosjekt :)

    SvarSlet
  8. Åååå så fint! Også så gøy med tut!
    Takk! Jeg har kjempelyst til å prøve meg på ett slikt skjørt. :-)

    SvarSlet
  9. Tusind tak for denne, den glæder jeg mig meget til at prøve kræfter med - og forhåbentlig med an nederdel til sommeren som resultat :) Så dejligt du gider dele ud af dine erfaringer! TAK!!! :)

    SvarSlet