torsdag den 11. februar 2010

...til alle Jer retro-stof-hungrende krea-quinder....

Jeg har fundet jordens sødeste retro-stof-og-børnetøjs pusher....

Søde-Nanna driver børnetøjsbutikken Bloomerskids i Århus, som har specialiseret sig i børnetøj fra 50erne-70erne og - hold nu fast - retrostof og sengetøj...jamen, det er så øjnene løber i vand og hjertet slår triple-takt. Det bedste af det hele er, at hun også sælger via sin webshop; således kan vi stavnsbundne, provinsielle koner også være med:-).

Det er Nannas fortjeneste, at denne anorak har fået sine æbler - ligesom hun også er 'skyld' i tunikaen...


Udover skønne stoffer, kan man som nævnt også erhverve sig originalt retro-børnetøj. Denne helt fantastiske lille skjortebluse er et eksempel herpå. Den er desværre for lille til Wilma, så den må nøjes med at pryde min gine (indtil manden kommer til fornuft og indser, at vi da er nødt til at lave en lillesøster - sådan en fin bluse skal da ikke gå til spilde.....skruk, mig - naaaarj).

Wilma har altså bedt sin far om en lillesøster - og hvem kan (i længden) sige nej til sådan et fjæs...:-)

Nå, de damer - god fornøjelse hos Nanna og Bloomerskids

2 kommentarer:

  1. 1000, 1000, 1000 tak for linket og tippet. DU er godt nok SØD, at du deler. Jeg har allerede været forbi og snuppet for en tusse stof, og jeg har tilmeldt mig nyhedsbrev og linket på bloggen også - fantastisk butik!

    Tak igen!
    Hilsen Helle

    SvarSlet
  2. Oi- så grei du er som tipser, og for en søt, liten butikk! Ganske fantastisk nå når til og med små second-hand-butikker har webshop.

    SvarSlet