mandag den 1. marts 2010

En æra er slut....

Lad mig starte med at sige, at jeg føler mig som verdens heldigste og mest priviligerede mor. Jeg har de seneste godt og vel 4 år fået lov at dele hele dagen med mindst 1 af mine 4 dejlige børn. Denne æra startede med Bertrams goddag til denne verden i januar 2006. Da Bertram var 5 mdr. gammel, fandt vi ud af, at jeg var gravid igen - verdens dejligste 'whoops'er' Wilma kom til verden i marts året efter. Da jeg barslede med Bertram, gik Albert stadig i dagpleje og kunne derfor forkæles med korte dage og dejligt mange fridage, og Luna kunne kom hjem efter skole...

Den 3. barsel sluttede - jeg afholdte 4 ugers ferie og tog hul på barsel nr. 4. Vi havde valgt, at Bertram bare skulle være hjemme hos mig og den nye bebs; jeg havde det svært med at skulle sende min lille 1-årige i dagpleje, når nu han havde mulighed for at være hjemme hos sin mor. Og Bertram har knus-elsket sin lillesøster fra dag 1:-). Bevares, jeg kunne sagtens tviste min hukommelse en smule og påstå, at tiden med en nyfødt, en nybagt 1-årig og en hormonella-mor altid er en glansbilled-agtig dans på roser - det ville være en lodret løgn og direkte fortræning - men, rent faktisk var det overvejende - og måske lidt overraskende -  en dejlig, dejlig tid. Overraskende fordi, jeg nok havde forestillet mig at det blev hårdere...(gad vide om min mand nu vil sige, at jeg alligevel fortrænger og tvister:-)

Siden Bertram var lille, er vi jævnligt kommet i en skøn, lille legestue - og det fortsatte vi med efter Wilmas fødsel (arh, vi holdt vist 14 dages barsel - men så afsted igen...;-). Dejligt for Bertram at komme ud og lege med andre, glade unger og dejligt for moren at få lidt voksen-kontakt. 1 år og 8 mdr. gammel introduceredes Bertram i det små til dagplejen; han kunne komme ud og lege lidt med andre børn og jeg kunne få lidt Wilma-tid. Ja, indrømmet, så er jeg ikke sikker på, at det nødvendigvis var mit barns behov at komme i dagpleje nogle timer om dagen, men mit behov...there, I said it!!! Det var dog også en relativt kort dagpleje-tur, for et par måneder senere blev vores søde dagplejer desværre langtidssygemeldt...og så kom Bertram hjem igen (jeg havde og har det stadig sådan, at mine børn ikke skal i gæstepleje, hvis jeg - eller andre familiemedlemmer - har mulighed for at passe dem.)

Dagen jeg gruede allermest nærmede sig - den sidste barselsdag. Jeg har alle 4 gange haft meget svært ved at skulle sende mine unger i pasning. Da jeg barslede med Albert, legede vi med tanken om, at jeg skulle blive dagplejer (og ignorere det faktum, at jeg på daværende tidspunkt var nyuddannet socialrådgiver) - så jeg kunne få lov at beholde Albert hjemme en tid endnu...det var i hvert tilfælde en af bevæggrundene for at blive dagplejer...men, vi havde ikke optimale boligforhold på daværende tidspunkt, så Albert måtte ud - og jeg måtte socialrådgive...:-)

Her, godt 3 år senere var boligsituationen en anden; vi havde nu et stort, dejligt hus at boltre os i og så var der ikke langt fra tanke til handling. Jeg blev godkendt som dagplejer, og 18. februar 2008, da Wilma var 11 mdr. gammel, startede jeg op som dagplejer med Wilma, Bertram og 2 skønne piger i pasning...fantastisk.

Nu skriver vi 1. marts 2010 - og Wilma nærmer sig med hastige skridt sin 3 års fødselsdag - og er idag debutteret som børnehavebarn. Jeg er på ingen måde i tvivl om, at min søde, sociale og meget udadvendte datter, vil komme til at stortrives som børnehavebarn - men, hvad med hendes mor?! Som jeg startede med at skrive, har jeg de seneste 4 år været sammen med mindst 1 af mine børn 24-7 - og jeg har elsket det....men, nu er det slut og jeg kan ikke sige mig fri for at være lidt misundelig på de pædagoger o.l., der nu skal dele hverdagen med mit skønne afkom. Heldigvis har ja da stadig alle mine andre, dejlige dagplejebørn at dele dagen med - men, som enhver mor ville kunne forstå, så er det ikke helt det samme;-). Nu er det andre, der skal ligge ører og krop til Wilmas forrygende, forunderlige tankespind og dertilhørende fortællinger og forklaringer, som da hun for nyligt kom farende: 

'Moooar, jeg skal lave lort - jeg er helt tung i ryggen'...:-)

Jeg sidder og små-græder lidt, mens jeg skriver dette - for jeg kommer virkelig, virkelig til at savne min lille, store datter. Det eneste, jeg fortryder den dag idag er, at jeg ikke i sin tid tog Albert ud af dagplejen, da jeg barslede med Bertram; han kunne da sagtens ha' haft et hyggeligt halvt år hjemme hos os inden han skulle i børnehave - men, jeg skænkede ikke den mulighed en tanke på daværende tidspunkt (og ingen foreslog mig det).

Jeg er absolut ingen allesteds- og altid nærværende super-mom, og jeg tror på ingen måde at mine børn ta'r skade af at være i institution/pasning - men, de hører til hjemme hos mig, det er mine børn og jeg vil ha' dem omkring mig så meget som overhovedet muligt...det er da derfor, jeg har fået dem :-)

Her får I lige et par billeder af 1 stk. nybagt og meget stolt børnehave-barn iført en til anledningen ny-kreeret forårskjole, frugtpose og madkasse...:-)

11 kommentarer:

  1. Du er helt utrolig - sikke alt det du kan magte! Jeg synes jeg ved, hvad jeg taler om - jeg er mot til 5 vidunderlige unger i alderen 0 til 14 år og jeg har hylende travlt, synes jeg. Og dét på trods af, at min 2-årige går i dagpleje og de tre store alle går i skole!

    SvarSlet
  2. Jeg kan sagtens følge dig. Men nu ved jeg jo ikke lige hvor skolen er i forhold til bopæl, men er det tæt og ungerne kan gå vejen selv, så er det jo en fordel at være dagplejer, for så kan de komme hjem efter skole.
    Jeg har mine unger på skolen lige i nærheden og jeg elsker at være hjemme når de kommer fra skole. Dagplejeungerne sover og vi kan ha´en hyggestund der :)
    Hilsen Jeanette, dagplejer

    SvarSlet
  3. Som jeg også selv siger, så er jeg så afgjort ingen super-mor...og ved heller om jeg altid magter på pædagogisk korrekt vis;-) - her bli'r altså også smækket med dørene og talt med store bogstaver - og det er ikke altid at moren er den voksne i huset...:-) - men, det er sådan jeg har det bedst, med mine unger omkring mig...og jeg drømmer også om en 5er

    kh

    SvarSlet
  4. Præcis, Jeanette. Alberts skole er 200 meter væk, Lunas er godt nok lidt længere, men nu er hun snart 12 og klarer fint turen på gåben eller cykel. Det eneste lille øv lige nu er, at Wilma og Bertram går i hver deres børnehave, da der ikke var plads i 'Bertrams børnehave' til Wilma. Begge børnehaver ligger og også kun ca. 200-300 meter fra vores bopæl - men træls, at de ikke kan få lov at være sammen :-(

    SvarSlet
  5. Åh, Trine. jeg ved lige hvad du mener. vi har også haft mange og lange overvejelser om at starte som privat dagplejer for at få lov at være så meget sammen med vores unger som muligt. Når det ha r været ferie, kan jeg næsten heller ikke få mig selv til at aflevere dem - når de så ER afleveret, ja, så nyder jeg nu også freden og roen, hahaha.

    Og sikken en skøn kommentar fra Wilma- den er hermed adopteret:))

    SvarSlet
  6. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  7. Ja, de er jo det allerkæreste vi har - de små poder. Jeg føler med dig og kunne næsten mærke at det her var følsomt - også inden du skrev, at tårerne trængte sig på.
    Pøj pøj :o)

    SvarSlet
  8. Ja det var en fin tid mens ungene var små... Men mine måtte nok tidlig i barnehage for at jeg skulle kunne studere og senere arbeide. Nå er eldstemann strax 17 år og jeg lurer på hvor årene ble av..?
    Vi får nyte hver en stund vi har med dem :)

    Herlig antrekk til lillemor forresten og de skoene var virkelig prikken over i'en!
    Ha en videre strålende uke!

    SvarSlet
  9. Hej Trine..

    Sender dig lige en besked her, som jeg håber du ser..Har lige set, at du har skrevet på et af mine indlæg..
    Jeg går ud fra du ikke har fået min mail så...? For jeg er meget interesseret - det er fakisk hendes fødselsdagsgave - men jeg ventede på svar fra dig;) De ter nok den forkerte mail jeg har gemt under dit navn så..:(
    Skal vi tage den over mail i stedet..? Min mail er anne_bc@hotmail.com
    Beklager misforståelsen..
    Kh Anne

    SvarSlet
  10. Hej søde Trine. Du er den sejeste jeg kender! At tage sig af dine 4 skønne unger, holde hus og hjem og nå at sy og have både blog og hjemmeside ved siden af. Vildt godt gået, det kræver sen power kvinde. Jeg har godt nok altid en masse arbejde både i min fysiske butik bloomers og på bloomerskids.dk, men jeg har kun Silke at se efter. Så det er ikke hårdt. Vi tales ved i næste uge, jeg skriver til dig onsdag regner jeg med. Kh Nanna.

    SvarSlet
  11. Lis - jeg skal dælme heller ikke ligge skjul på at jeg af og til er godt blæst i bolden ved aftentide (og alle unger er i seng 'i ordentlig' tid her i huset, for der skal altså også være plads til 'voksen-tid'.

    Mette, ja - det er så afgjort det dyrebareste, vi har - det må vi aldrig glemme

    Tove - som du selv siger, så flyver tiden afsted (det slog mig lige, at jeg næste år får fornøjelsen af at være mor til en teenager - hvor blev de 13 år lige af...?!)

    Anne - tihi - bare vi finder ud af det...;-)

    ...og Nanna - jeg er IKKE en supermor - og jeg er sikker på mine vindueskarme ville ønske, at de fik samme opmærksomhed som børn eller symaskine..;-) Jeg glæder mig til at høre fra dig i næste uge...nu kan jeg jo næsten ikke vente!!!

    Kram til Jer alle

    SvarSlet