Min baby bliver snart 7 år. Hun påstår hårdnakket, at hun
ikke længere er en baby – men hendes far og jeg ved heldigvis bedre. 7 år. Det
er godt nok de færreste babyer, der er mere end 130 cm høje/lange, men en skal
jo være den første. Heldige dig, Wilma. Du er den første. Okay, ta’ mig
sammen!! De bli’r bare alt for hurtigt store, de unger. Og den allerstørste af min slags,
ja, hun er jo snart færdig med Folkeskolen. Jeg magter det ikke! Vi havde sgu
da ikke aftalt, at det skulle gå så stærkt!
Hvad forærer man så en baby på 7 i fødselsdagsgave? Hun
ønsker sig nok allermest en hund – men (heldigvis) har far allergi og astma, så
den går ikke! Hold nu kæft hvor har vi spillet det allergi-kort mange gange.
’Guldfisk, nej, det går desværre ikke – far har allergi’! Okay, guldfisken har
de gennemskuet nu…men, den virkede så længe, at de faktisk voksede fra
guldfiskeideen.
En lillesøster, det må hun ik’ få, siger hendes far. Her
begyndte han igen at spille allergikortet….
Et gavekort til mad? Wilma elsker mad – i næsten alle afskygninger!
Eller at vi ku’ bo i Lalandia, det ønsker hun sig brændende.
Nu er vi ved at være langt nede på Wilmas ønskeseddel. En
computer – det ønsker hun sig, så hun kan LilleNørd’e i fred, når hun lyster.
Det er nu også et godt program (især dengang Jeppe var vært…ham ku’ moren vi
godt li’). Hun mener også, at hendes Furby skal have en legekammerat.
Det er hun så den eneste i familien, der mener!! Hvis nogen i vores nærmeste
familie læser med her, så ønsker Wilma sig IKKE flere Furby’er. En er rigeligt!
Men, hun må rigtig gerne ønske sig denne lydløse skønhed – og hendes søster. Wilma har ikke engang set filmen ’Frost’ endnu,
men mange af veninderne har og mere skal der ikke til, førend sådan et knapt 7
årigt (baby)hjerte banker højt og inderligt for figurerne. Hun har efterhånden Youtube’t ’Frost’ utallige gange. Hun er blandt andet meget betaget af en
video, hvor Anna og Elsa tegnes.
Tegnegrej ønsker hun sig også. Der er sket en rivende
udvikling med hendes tegnelyst og evne, efter hun er startet i skole – og hun
et voldsomt farveblyantsforbrug. Okay, det er måske stilnet lidt da farveblyantspidsningfascinationen
ikke er helt så udtalt mere, som den var det i starten af skoleåret.
Vær
beredt, forældre med kommende skolebørn – sådan en blyantspidser er magisk!
Skal det være et surrogat kæledyr, så tror jeg nok, at faren
kan tåle den her kanin. Nåårh, den er kær. Og det vil Wilma uden tvivl
også synes. Hun har ’noget med kaniner’. Hendes yndlingslegetøj er ’Build A
Bear’ kaninen Maria, som hun fik til sin 3 års fødselsdag. Hun elsker den
kanin. Der faldt mange, mange tårer, da storebror Albert fornyligt forsøgte at
forklare Wilma, at hun på et tidspunkt ville vokse fra Maria og ikke gide lege
med hende mere. Først stirrede hun vantro på Albert for derefter at bryde ud i
gråd! ’Moooooaaarrr, er det ikke også rigtigt at Maria aaaaaaltid skal bo
sammen med mig’?! Og jeg er faktisk tilbøjelig til at gi’ hende ret – det er jo
nærmest et symbiotisk forhold, de lever i, de 2 ;-)
'Da Maria blev født'
Indlægget er lavet i samarbejde med lekmer.dk
Hvor er hun sød din lille/store "baby" med kaninen;0)
SvarSletMen ja,tiden løber og det er bare med at være der,nyde tiden(hvor de stadigvæk har brug for/gider en) og den rivende udvikling de er i.For vupti, så kan de køre bil og skal liiiiiiiiiiiiige låne den(her taler jeg af erfaring;0)
Fortsat god dag:0)
Kh Laila.
Laila for dælen, så'n noget må du ikke sige! ;-)
SletHvor er hun skøn! ...min baby er lige blevet 10... :)
SvarSletStakkels dig, Mette ;-)
Slet