Her er min julekjole. Den er faktisk
Christinas fortjeneste - for var det ikke for
de fede bukser, hun syede for en måneds tid siden, var jeg aldrig faldet for det her stof! Så, af hjertet tak, søde C.
Jeg har brugt et nyere mønster fra New Look - nr. 6145. En relativt løstsiddende model - let taljeret med indsnit ved bryst og på ryggen samt 3/4 ærmer. Da jeg har brugt jersey stof til kjolen, er den nok lidt mere loose end det ville have været tilfældet, om jeg havde brugt fast stof. En meget meget enkel model, der kan syes på en aften - og som levner plads til både and og ris a la mande, me like...
Af stribe-resterne har jeg just klippet et
par Chris-bukser til den/de af mit afkom, der måtte passe dem...
Kom bare an, jul! Og så vil jeg gerne have mig frabedt mere sne på matriklen her, tak! Jeg kan gå med til en halv time med smukke, tunge fnug juleaften, men så heller ikke mere.