onsdag den 16. maj 2012

Sweatpants med et twist.

Det er godt nok længe siden, jeg har produceret drengetøj - og udpræget drenget er de vel ikke engang, disse sweatpants. Unisexede.

Bukserne er baseret på Chris mønsteret fra Stof2000. Det anbefales fra fabrikanten at bruge velour eller isoli. Hold Jer fra velour! Jeg begyndte at sy et par op i petrolfarvet velour - og de blev grandiøse. Mønstret er meget rummeligt, og jeg synes personligt det bli'r for meget, hvis man så samtidig krydrer dem med velour.

Dette par er syet i romanit jersey/vinterjersey/double knit jersey - lad os bare lande på en kraftig jersey med en smule stretch. Ved skridtindsatsen har valgt at bruge vrangsiden af stoffet - og det samme gør sig gældende ved side/lommeindsatsen....og lur mig om ikke også jeg har gjort det ved ribkanten nederst i buksen. (Jeg ville også ha' gjort det ved linningen, men kom til at sy knaphuller på den forkerte - eller rigtige - side, om man vil) Fuld af spas, er jeg. Jeg har brugt en orange anoraksnor som bindebånd.

Dette par er en gave til en lille gut, der netop er blevet 2 år. Jeg skal igang med et par i str. Bertram, så inden alt for længe - om Bertram det vil - kommer der actionpics af bukserne. (Og jeg skal nok huske at presse sømmene næste gang!)




29 kommentarer:

  1. Tøffeste buksen jeg har sett på lenge!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Guro - det er jeg glad for at høre :-)

      Slet
  2. Hold da op de er super fede - og ser SÅ behagelige ud...
    Gad godt selv at hoppe i et par :-)

    God weekend!

    Abeslottet.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Maria - ja, jeg tror også de er rare at ha' på..og god weekend til dig også ;-)

      Slet
  3. Og jeg leger så at det er fredag idag :-D

    SvarSlet
  4. Hvor er de fede!! Sådan nogle tror jeg da også, jeg skal forsøge mig med :)

    SvarSlet
  5. Uha - kan de bestilles i str. 8 år ??? I så fald aftager jeg gerne 3 par ! PLEASE !

    SvarSlet
  6. Nuuj de er fede, og hvor ser det lækkert ud at du har brugt vrangsiden af stoffet, det ser meget prof ud, og så er det en rigtig fed farve, han er en heldig lille gut ham der skal have dem :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Emilie. Håber også den lille gut(s mor) bli'r glad for bukserne ;-)

      Slet
  7. Rigtig fede og skønt, at se noget lækkert til drenge. Der bliver produceret simpelthen så mange flotte pigekjoler rundt omkring, men ikke så meget drengetøj.. så er det mest elsebeth gynther stilen, som er lækker, men ikke lige den stil jeg kan lide til min egen dreng. Sådan et par her kunne jeg sagtens finde på, at købe (eller sy.. hvis jeg en dag bliver god nok til det :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Af hjertet tak, Karina. Jeg er også pjattet med den her stil til mine egne drenge - og de elsker sådan nogle bløde bukser :-)

      Slet
  8. De er så fede! Og god detalje med vrangsiden. Tænker det kunne være noget, jeg skulle prøve til lillemanden på 1½ :)

    SvarSlet
  9. Arj hvor er de bare super lækre!

    SvarSlet
  10. Fantastisk fede. Og skønne detaljer!

    SvarSlet
  11. I'm in love. Hvis mønsteret findes i voksen model, må jeg i gang.

    SvarSlet
  12. Har lige fundet din fine blog og disse fede fede baggy bukser. Det er vel ikke nogle du sælger på bestilling? :)

    SvarSlet
  13. jeg har også forsøgt mig med denne model i velour og puh det gik ikke godt. :) Det hjalp ikke engang at presse sømmene. Jeg havde ellers opgivet modellen men det ku da være jeg skulle give den et forsøg i noget andet stof :)

    SvarSlet
  14. hvor er de seje, jeg kan godt lide at du bruger vrangsiden af stoffet forskellige steder det giver lige det der ekstra.

    SvarSlet
  15. Hvor er de lækre :-) Sådan et par kunne jeg da vildt godt tænke mig :-)

    SvarSlet
  16. Orv, de er finere end fine! :)
    - ehm... Fås de mon i størrelse 25?!

    SvarSlet
  17. Super fede sweatpants, håber vi får dem at se på en sej gut ;0)

    SvarSlet