Et eksempel derpå er min skønne, store datter - Luna. Hun har i den forgangne weekend været på 'dannelsesrejse' til Kongens Kbh. For sådan en gæv, nordjysk pige, er det ikke hverdagskost at stifte bekendtskab med vores hovedstad - (ej heller måneds- eller årskost) - rent faktisk var det Lunas debut i Kbh. Vi er i vores familie beriget med verdens, og jeg mener verdens sødeste, dejligste, mest uselviske, elskelige, favnende, rummende barnepige - som ALTID stiller op - og ofte af sig selv....'Skal jeg ikke lige hente drengene i børnehave og ta' dem med hjem til mig i eftermiddag'....sådan en sms har jeg fået mange gange....
Det var selvsamme 18 årige barnepige og hendes forældre, der denne weekend inviterede Luna en tur til Kbh.; de skulle derover en tur og shoppe og tivoli'e - og tænkte, om ikke det var noget for Luna at komme med....Jamen, er det ikke fantastisk??!!
Nå, hvorom alting er - Luna fik klippet navlesnoren og tog frejdigt afsted til Kbh. Hun har haft den mest fantastiske weekend og var helt euforisk, de gange, jeg havde hende i røret....ikke mindst igår eftermiddags, da hun stolt ringende og proklamerede, at hun havde købt gaver til alle sine søskende og sine forældre i Kbh. - for sine egne opsparede penge ikke at forglemme....pavestolt var hun (og mor med). Hun sendte adskillige sms'er på hjemturen fra Kbh. for at sikre sig, at jeg sørgede for at holde 'de små oppe' indtil hun kom hjem - hun var så spændt på se sine søskende og give dem de gaver, hun møjsommeligt havde udvalgt - og glæden var stor, både over at se Luna - men bestemt også over de gaver, hun havde medbragt; mor fik noget fint, farverigt 'ta-tøj', far fik et 'Verdens Sejeste Far' krus, drengene fik 'noget Ben 10' og Wilma en fin lille bold. Min bedste gave var dog at se min smukke datters trætte, euforiske og stolte ansigt - at se hende opleve glæden ved at give noget, hun helt selv havde købt og hjembragt....
Den glæde har smittet af på Lunas mor....så i den ånd lancerer jeg endnu en giveaway. Det blir igen en fin pigekjole (som jeg fik syet liiiige i det største til Wilma). Den svarer vel ca. til en str. 104. Sort twill i 60er snit med margueritter og store pynteknapper....
...jeg udlodder kjolen, når jeg har rundet 75 faste læsere (så må vi se, om det bli'r på denne side af den stundende højtid)
Reglerne er som vanligt:
Kommentar på dette indlæg gi'r 1 lod
Kommentar + fast læser gi'r 2 lodder
- hele 'pivtøjet' - fast læser, kommentar og link gi'r 3 stk. lodder i puljen
Husk at skrive, hvor mange lodder i smidder i.
God fornøjelse.