Viser opslag med etiketten 60er kjoler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 60er kjoler. Vis alle opslag

lørdag den 12. oktober 2013

My Audrey Dress

Lidt prætentiøst, måske - men, kjolen giver mig altså Audrey Hepburn associationer. Her stopper ligheden så også - så indbildsk er jeg alligevel ikke.

Kjolen er syet efter min nye BFF - Simplicity 1652. Jeg har tidligere fremvist denne kjole syet efter samme mønster.

Det sorte stof er en polyester crepe af mellemsvær kvalitet. Lommerne er udeladt i denne omgang - de er nemlig placeret midt for på kjolen, og en kjole i denne kvalitet og snit har ikke brug for mere fylde end højst nødvendigt foran. Jeg har det også lidt ambivalent med de lommer. Jeg elsker lommer, men disse har altså en sjov placering og en ringe størrelse, hvilket jeg vist også nævnte første gang, jeg syede kjolen.

Jeg har ikke lavet de store ændringer ift det originale mønster. Jeg har forlænget den øverste del lidt, grundet min højde, ligesom den har fået flere cm i længden.

Perhaps it's a little pretentious - but I've named this dress my Audrey Dress. It does have a little Hepburn'ish vibe to it, doesn't it? Please say yes :-). The dress is based on Simplicity 1652. I've previously sewn this dress based on the same pattern. The pattern is from Simplicty's Amazing Fit line.



torsdag den 12. september 2013

Mini...

Flere ting kan siges om kjolen her - men kort, er nok det første, jeg tænker på. Jeg havde simpelthen ikke stof til mere kjole. Jeg tror oplægningen er 1 cm max. Men, hvor der er vilje er der vej - og kjole ville jeg sgu ha'!!

Mønstret er Simplicity 1609 - et genoptrykt mønster oprindeligt fra 60'erne. Jeg har nok måttet ta' 10 cm af mønstrets længde for at ha' stof nok til kjolen. Du kan finde dette og andre Simplicity mønstre på udsalg her lige nu. Fragtomkostningerne til Danmark er bestemt ganske rimelige.

Stoffet fandt jeg for nogle måneder siden i denne fantastiske webshop.

My new mini dress based on Simplicity 1609. I only had fabric to make a mini-mini dress. 











lørdag den 17. august 2013

Danser Med Traner

Min trane kjole i aktion. Syet efter New Look 6145. Den er meget, meget lidt figursyet og har kun et par små indsnit bag. Kjole i bedste 60er mod stil. Og i guder hvor er jeg begejstret for det stof - 1000 Cranes i farven indigo designet af Rashida Coleman-Hale for Cloud9 Fabrics.

Egentlig skulle vidunderet have en lynlås midt bag, men den er ganske overflødig, da kjolen er så rummelig.

Actionpics of my New Look 6145 mod dress in Rashida Coleman-Hale's '1000 Cranes' fabric







onsdag den 24. juli 2013

1000 Traner til mig/1000 Cranes Dress for me

(Dette er et planlagt indlæg. Jeg svarer på evt spørgsmål efter velfortjent ferie)
Ovenpå en omgang Kids Clothes Week gør det godt med lidt mig syning - nogle burde hoste en Me Clothes Week (MCW)!

Min trussel fra forrige indlæg er blevet en realitet - en kjole med traner til mig! Kort 60er agtig kjole syet efter New Look 6145. 

KCW is over and out and it's time for some more me sewing. MCW (Me Clothes Week) - who wants to host that one? A 60s inspired shift dress based on New Look 6145



onsdag den 22. maj 2013

Vintage May - noget nyt, noget gammelt og noget midt i mellem....

Midt i mellem, det er så mig! Det er i hvert tilfælde min opfattelse. Mit yngste barn er ikke helt enig.

Hørt ved weekendens morgenbord:

'Moar, i gamle dage brugte man æg som hårkur'! (Ganske givet Lille Nørd, der har fodret hende med den viden)

'Jae, det er vist sandt, Wilma'

'Brugte du æg som hårkur, da du var ung, mor?'....

Behøver jeg at sige, at min husbond knækkede sammen af grin. Og så var det ovenikøbet vores bryllupsdag!! Tak for røvlort!!

Nå, men den aldrende frue her har fået ny, gammel kjole. Et parteret 70er dynebetræk (som så skulle være 'det gamle' ift overskriften, men ret beset er det jo nok ikke ældre end mig...suk), syet op i en ny model - Simplicity 1652.

Det, der tiltaler mig i særdeleshed ved dette mønster er de fine lommer midt foran. Fine, ja, synderligt brugbare - næh, for de er godt nok ikke særligt dybe. En brugt, let fugtig og sammenkrøllet snotklud, det skulle den nu nok kunne indeholde!! Jeg vil helt klart lave dybere lommer næste gang, kan I nok udlede af denne svada. Et andet fint element ved dette mønster er, at det en del af Simplicity's Amazing Fit linie. Man kan ganske enkelt tilpasse kjolen efter barm-størrelse. A- til D skål. Smart, ik'? Når det så er sagt, så har vi endnu et lille men. Denne kjole er grandiøs i str. Eller så er der bare indbygget enormt meget plads til bevægelsesfrihed. Alt for meget. Jeg er normalt en str. 14 i Simplicity mønstre. Det skulle svare til en str. 40 iflg. Simplicity, hvilket faktisk er noget fis - for jeg er ikke en 40'er. Jow, i mine drømme men ikke irl. En stolt 42'er. That's me. Denne kjole syede jeg som sædvanligt op i en str. 14....og måtte tage ca. 3 cm af i hver side!! Det skal dog siges, at kjolen passer i snittet over barmen til mig - det var kun i siden, den var gal. Måske kunne jeg godt gå et nummer ned, men så er jeg ikke sikker på at indsnittene ved brystet vil passe perfekt. Altså, str. 14 minus ca. 3 cm i hver side (hvis ikke mere?!). Jeg kunne snildt ha' snuppet 1 cm mere i hver siden uden det ville gøre noget...kjolen er fortsat ret løst siddende.

Simplicity 1652 and a vintage sheet =  a new dress for me. It's the first time I've used this pattern. It's one of Simplicity's Amazing Fit patterns. It's a lovely pattern, the dress is fairly easy to make - and with some adjustments, you might get that amazing fit. I made a size 14 which I usually do when I use Simplicity patterns but I had to take it in a lot - more than 1.2" at both sides. The funny thing is that the fit across the bodice - the bust fit - is fine, but for some reason the pattern has a lot of ease built in at the sides. Having made these adjustments I'm content with the fit. Don't know if it's Amazing - but it'll do :-).











onsdag den 20. februar 2013

Nærmest sygeligt!!

Jeg er vist mere end almindelig glad for disse striber! Senest en sweatshirt til Luna. Jeg har stadig en smule strib i mit stash - bum bum...hvad skal jeg mon finde på næste gang?

Obsessed much? 





mandag den 11. februar 2013

Simplicity 3835 - Birch Dress

Endnu engang har jeg begået en Simplicity 3835 kjole. Det er denondtenlynme et dejligt mønster. 5 stykker stof og du har en kjole. Like!! Stoffet er 'Habitat Birch' i farven peach fra Jay McCarroll. Det er unægteligt en mini-kjole....og jeg har endda forlænget den med ca. 7 cm!

Once again a dress based on the Simplicity 3835. What's not to like when you turn 5 pieces of fabric into a dress in an hour or two?! My favorite kind of pattern.



 

 

fredag den 4. januar 2013

Same Same Dress

Jeg starter det nye år, hvor jeg slap det seneste....gentagelse på gentagelse. Jeg har syet endnu en kjole ud fra New Look 6145 mønstret. Det var første gentagelse. Denne gang er den syet i fast stof - nemlig Lotta Jansdotters fabelagtige Ruta stof. Det var så næste gentagelse. Elsker det stof. Jeg må dog erkende, at den stribede udgave er min favorit. Kjolen gør sig ganske enkelt bedst i den kraftige jersey, synes jeg. Og så er jeg mest til 3/4-ærmer - men da kjolen her var udsat for en fejl 40, var der altså ikke stof nok til at dække bingovingerne helt. Længe leve cardiganen. Hvilken farve strømpebuks ville I forøvrigt vælge til denne kjole?

Håber I alle er kommet godt ind i det nye år. Her forløb jul og nytår ganske stille og roligt - ikke udelukkende af egen lyst og vilje. Jeg røg ned med hold i lænden 1. juledag, så sofaen og jeg levede i en nærmest symbiotisk tilstand mellem jul og nytår.



torsdag den 20. december 2012

Stripes.

Her er min julekjole. Den er faktisk Christinas fortjeneste - for var det ikke for de fede bukser, hun syede for en måneds tid siden, var jeg aldrig faldet for det her stof! Så, af hjertet tak, søde C.

Jeg har brugt et nyere mønster fra New Look - nr. 6145. En relativt løstsiddende model - let taljeret med indsnit ved bryst og på ryggen samt 3/4 ærmer. Da jeg har brugt jersey stof til kjolen, er den nok lidt mere loose end det ville have været tilfældet, om jeg havde brugt fast stof. En meget meget enkel model, der kan syes på en aften - og som levner plads til både and og ris a la mande, me like...

Af stribe-resterne har jeg just klippet et par Chris-bukser til den/de af mit afkom, der måtte passe dem...

Kom bare an, jul! Og så vil jeg gerne have mig frabedt mere sne på matriklen her, tak! Jeg kan gå med til en halv time med smukke, tunge fnug juleaften, men så heller ikke mere.


 

torsdag den 29. november 2012

Pudder

Den havde jeg sgu ikke lige set komme. Mig som fru Fesen i en pudderfarvet mini. Men, man har et standpunkt til man ta'r et nyt - og pastellerne og jeg er ved at finde hinanden. Modellen er rigtig sød, synes jeg - meget enkel med lidt rynk og lidt raglan. Simplicity 3835. Jeg har selv komponeret lommerne i siden. Her kan du se, hvordan jeg griber sådan nogle side lommer an. (Det er vist ikke synligt på billederne, men de indvendige lommer er sennepsfarvede. En fin lille kontrast til pudderfarven.) Kjolen er let taljeret og har indsnit bag, som gør, at den får lidt facon.

Stoffet er bambustwill fra Stof og Stil. Det har et fint fald og en knapt så fin tendens til at krølle.

Modellen her er jeg så afgjort ikke færdig med.






mandag den 19. november 2012

Blandede bolcher til salg.

Så har jeg ryddet lidt op i mit og Wilmas skabe - og det, vi er vokset fra mm. smides nu til salg. Klik ind på 'Shop' og se mere. Her en lille teaser. Send mig en mail, hvis noget frister.



lørdag den 20. oktober 2012

Kjole til salg

Kjolen er solgt.





Håber I har haft en god efterårsferie - altså Jer, der har været så heldige. Vi har været i 'heldigpuljen' og har tilbragt ferien i Disneyland, Paris. Hvilken ubeskrivelig oplevelse. Igår havde jeg fødselsdag og tilbragte dagen i en bil op gennem Europa - trist tænker nogle, men nej, med en flok glade unger, en glad mand, glad solskin, glade + grader (der var 24 grader i Tyskland igår), glad bog og masser af glad grænseslik, så var det sgu en okay dag.

lørdag den 8. september 2012

Ruta & Leather Dress

'Ruta', som dette print hedder, er designet af svenske Lotta Jansdotter. Jeg er fuldstændigt forgabt i både design og farve. Det er så smukt. Jeg havde mine overvejelser ift hvilket kjolesnit, der ville passe bedst til stoffet....og mig. Jeg valgte den sikre løsning - så endnu engang en kjole baseret på Simplicity 2591. Ærmer og krave er dog egen idé. Jeg overvejede også en empirekjole i 60er snit...og overvejer den fortsat. Ruta fåes nemlig også i andre farvevarianter, så måske en Ruta 60er kjole i anden farve. Selvom jeg nu er allermest vild med den mørkeblå her. Kraven i vaskeægte imiteret skind synes jeg er en fed detalje til kjolen. Egentlig var 'skindet' indkøbt mhp taske-pimp, men det udgør da en ganske nydelig krave.


  

fredag den 24. august 2012

Mint

Jeg havde sådan glædet mig til den her kjole. Med mint. En for mig helt ny farve. Jeg ved det. Jeg er sooooooo 2011 - eller skal vil helt tilbage til '10? Jeg skal vænne mig til det nye. Jeg var også hjælpeløst langt bagefter med dyreprintet - som jeg så til gengæld fortsat er helt forelsket i. Nå, tilbage til kjolen. Skønt stof, fine detaljer - love it. Min krop gør bare ikke. Den er ganske enkelt blevet for stor (altså kjolen, ikke min krop - den er nemlig begyndt at løbe hver anden dag...kroppen, ikke kjolen) - hvilket fremkalder lidt ambivalente yay/nay følelser. Bæ.  Jeg har en sød kone i tankerne, som måske kan bruge den - og viser det sig ikke at være tilfældet, så ryger den til salg her.





  



lørdag den 11. august 2012

Covergirls!

Jeg søster-spammer Jer. Prøv lige at se guldklumperne her. Det er sgu da lige til forsiden af et campingmagasin! Søster og svoger har selv istandsat den lille retro MKP campingvogn fra 70erne, og den bestod for nyligt sin jomfrurejse gennem alperne (og tilbage igen). Ih, hvor hun altså klæ'r det italienske, hende søs...og døtrene ikke at forglemme. Fætter Artur mangler på billedet, men - drengen de kaldte Houdini var ganske givet stukket af inden svoger fik trykket!

Min søster og min niece Frida er begge i 'Moster-kreationer' :-) - og ih hvor ser den salat altså lækker ud. Ekstra feta og oliven, tak.



søndag den 17. juni 2012

Grøn Dag

Hvad fa'n sker der lige for de knæ? Knæ (og fødder) er pr definition grimme, det synes jeg i hvert tilfælde, men nogle er grimmere end andre. Jeg stod unægteligt som en af de sidste i knæ-køen. 'Desværre, vi har kun hullede kalveknæ tilbage, take it or leave it?!' Omvendt stod jeg så som en af de forreste i køen for store næser! Se bort fra de skæve knæ og kig i stedet på den fine, grønne kjole, tak. En af mine såkaldte 'kusine-kjoler'. Kjolen var tiltænkt min kusine, som desværre ikke kunne passe den. Så røg den i mit eget skab. Og der har den så røget siden. Jeg er vild med den, men den er lige i det største til mig - hvorfor den nu ryger i shoppen.




Denne kjole kan du også finde i shoppen.