Sommerferien sluttede for 3 af ungernes vedkommende igår. Selvom jeg ikke har nogle skoledebutanter i år, er det alligevel en stor dag idag. Drengene sluttede skoleåret på en lille byskole. Skolen er i princippet den samme, som de idag trådte ind på - den er bare blevet mere end dobbelt stor sommeren over. Vi har haft skolesammenlægninger her i byen, så det var for Alberts vedkommende goddag til en masse nye klassekammerater. Bertram fortsætter med samme klassekammerater som sidste år. Længere, kedelig forklaring følger ikke. 1. og 3. klasse.
Luna går nu på en overbygningsskole - 8. klasse. Hun har valgt at fejre det nye skoleår med en tragus-piercing! Det gjorde kun en smule ondt, forsikrer hun....og det var da også kun ganske lidt hun klemte den mødrende hånd, da hun igår udsatte sig for dette indgreb (overgreb).