Igår aftes greb jeg Gynther (fnis) og syede min første klappe-klappe-ører hue. Lilla og gul - aber natürlich - fristes man til at sige. Wilma har fået lov at prøvekøre den i børnehaven idag ( - djiiiisøs, den stakkel kommer sgu da hjem med hårdkogte ører). Slem mor, slem mor!! Den er i det største til hende (men, så kommer der i det mindste lidt ventilation til de stakkels ører). Forhåbentlig passer huen til søsters ældstebarn (hvis altså hun gider ha' sådan en ...så skal den sælges til hende som en 'vinter-skøjteprinsesse-pas på smukt hår og yndige ører-hue', tror jeg :-)
Men, under alle omstændigheder, så skal Wilma og hendes brødre 'tivertifal' ha' sådan nogle lignende huer.
Hey, jeg får da vist sneget oversize knapper og pipingbånd ind alle steder lige fortiden.
Så fik hegnspælen sig også lige en øreklap. Sikken en heldig kæp, hva? Håber den vil dele med kusine Frida!
Søde, bløde Fætter Artur med huehat :-)