Så blev jeg færdig med kjolen. Den fik ingen kantbåndsafslutning ved ærmerne, blot oplægning og efterfølgende oprulning. Jeg synes den er så yndig og sommerlig. Perfekt til brune ben og softice. Hvis man kan bære det. Og jeg er bange for, at jeg ikke kan. Bære kjolen altså - softicen er ingen problem. Jeg er simpelthen ikke nuttet nok, ikke udenpå og så afgjort ikke indeni. Hvor kan man købe lidt nuttethed, nutning, nut-noget? Piv.
Det er med blødende hjerte, at jeg må sende kjolen videre til en skøn sukkermås, som føler, hun kan bære den.
Den er så blød og lækker, syet i luksuriøs bomuldssatin og ferskenfarvet bambustwill. Str. ca. 42. Den er vist blevet en anelse større end de andre, jeg har syet mig efter samme mønster - så ja, en 42 kan i hvert tilfælde sagtens passe kjolen.
Sådan ser modellen ud i action:
lørdag den 28. april 2012
Yay, jeg vandt, jeg vandt.....
Det er netop gået op for mig, at jeg er den heldige vinder at et Kähler Ora Vægur, udloddet hos Carlas Café. Heldige mig :-)
fredag den 27. april 2012
Pastelle Problemer
Jeg er ramt af vægelsind. Jeg kan ikke vælge, om jeg skal være gennemført pastel og kante ærmerne med det fersken(ish) farvede kantbånd, eller jeg skal krydre den lidt med den brunlige nuance. Hvad siger I? Jeg er også spændt på, om jeg overhovedet kan finde mig selv i sådan en omgang candyfloss! En ting er sikkert, jeg synes det lyseblå stof med kirsebærgrene er ustyrligt smukt. Den blødeste, bløde tynde bomuldssatin. Creme de la creme.
torsdag den 26. april 2012
Miss April
Beklager på forhånd, hvis nogen skulle forvilde sig herind i den tro, at her fremvises lækkert lingeri eller endnu mere hud - men tro mig, Groovymama er at foretrække fuldt påklædt!!
Jeg har fået den store ære at være Månedens Krea-Krage i Alt om Håndarbejdes Symagasin. Hver måned præsenteres en blog i bladet, og jeg var altså den heldige april blogger. Af hjertet tak.
Jeg vil i samme ombæring takke Jer læsere. Jeg har just opdaget, at I er blevet 1000 faste af slagsen. Tusind tak fordi I gider at følge mig udi stoffernes vidunderlige verden. Jeg er pavestolt! Jeg må hellere snart smide en konkurrence efter Jer som tak.

onsdag den 25. april 2012
Minimega Kjoler
Mor syer. Fletning og foldning har jeg folk til....fordi 'folk' gør det så meget bedre end mig. Luna har foldet kjoler i minimega papir, som skal pynte ved konfirmationsfesten. Det er også Luna, der får lov at folde og flette i Wilmas hår til den store dag. Hun er simpelthen så dygtig til alt så'n noget.
tirsdag den 24. april 2012
Kjoler.
Et par babykjoler og en str. Wilma kjole. Suk. Så må man godt drømme sig lidt tilbage til den tid, hvor ens nu 116 cm høje dulle-datter var en str. 74/80 - og havde fede lår og borgmestermave. Dem har hun så åbenbart valgt at donere til sin mor. Af hjertet tak, Wilma :-)
søndag den 22. april 2012
Retro stof til salg
Nr. 1: 100x135 cm - sælges for kr. 100,- + porto |
Nr. 2: 50x140 cm sælges for kr. 60 + porto |
Nr. 3: 100x150 cm sælges for kr. 110 + porto/RESERVERET |
Nr. 4: 100x135 cm sælges for kr. 100 + porto/RESERVERET |
Nr. 5: 87x110cm sælges for kr. 60 + porto/RESERVERET |
Nr. 6: Paneler - 2 vandrette og 1 lodret panel. Hele ansigter på alle paneler. Sælges samlet for kr. 70 + porto/RESERVERET |
Nr. 7: 100x135 cm sælges for kr. 100 + porto/RESERVERET |
Nr. 8: 80x112 cm sælges for kr. 60 + porto/RESERVERET |
Nr. 9: 63x90 cm sælges for kr. 40 + porto |
Nr. 10: Helt gardin. 170 cm lang + oplægningskant og 98 bred sælges for kr. 125 + porto/RESERVERET |
Nr. 11: 50x62 cm sælges for kr. 30 + porto/RESERVERET |
Nr. 12: 50x135 cm sælges for kr. 50 + porto/RESERVERET |
Nr. 13: 69x73 cm sælges for kr. 40 + porto/RESERVERET |
Nr. 14: Nyt stof. 100x110 cm sælges for kr. 100 + porto/RESERVERET |
fredag den 20. april 2012
Flere pasteller....
Jeg er gået i totalt pastel-mode. En sommerjakke til Wilma, måske. Jeg har også en anden pastel-ish udgave i tankerne, så jeg kan ikke helt beslutte mig. Wilma kan sikkert nok beslutte for mig - og jeg er overbevist om, at hun vil foretrække den her udgave fremfor den, der huserer i mit hoved (som er knapt så flyvsk som denne.)
onsdag den 18. april 2012
Wilmas konfirmations outfit #2
Jeg bli'r sgu næsten selv helt pastelagtig indvendig, når jeg ser på dette outfit. Det er da yndigt, hva'? Jeg ville ha' ELSKET sådan et sæt, da jeg var 5 år gammel. Hell, jeg vil elske det sæt nu i en alder af lyvogtyve. Skirtet har jeg præsenteret tidligere - men toppen er spritny og netop færdigpfaffet....skoene, tja, Wilma elsker dem, og det bærer de præg af.
Toppen af syet af lys ferskenfarvet bambustwill købt på tilbud i Stof og Stil, smæk-pimpet med den smukkeste bomuldssatin med kirsebærgrene og foret. Det er første gang jeg stifter bekendtskab med bambusstof. Mums, mere af det tak.

Etiketter:
Børnetøj,
konfirmation,
pettiskirt,
tylnederdel
tirsdag den 17. april 2012
Blå Mandag
Lunas Blå Mandag bli'r primært hot pink, sort og orange.
Det startede med toppen, som den unge dame tabte sit hjerte til for et par måneder siden. Dertil et par hjemmesyede chinos i en let skinnende bomuldssatin med hot neonpink piping og ditto lynlås bag. Hun får også en lækker, men praktisk, sort jakke dertil fra Monki (som hun også kan bruge bagefter - typisk mor-kommentar!!) - og et par fine blomstrede sko fra Asos. Arh, hun er (mestendels) dejligt nem at behage min store, smukke datter.
Nu mangler vi bare, at der kommer en rigtig voksen og overtager styringen omkring den her konfirmation, der skal løbe af stablen om 14 dage. Anyone? Argh!!

fredag den 13. april 2012
Cirkus Prinsesse Ballerina Skirt
Et stk. ballerina-wrap-skirt. Endnu engang er det Bertrams veninde Fiona, der skal forkæles. Kjolen var en gave fra Fionas familie til fødselaren; denne er fra Bertram. Nederdelen kan bruges både under og over kjoler - og jeg synes selv det skide smart med sådan en slå-ommer, der lukkes med trykknapper. Denne er syet i 5 lag blød tyl. Primært grå tyl med en smule shine, men et enkelt lag er hvid tyl strøet med sølvglimmer. Jeg laver snart en tutorial på denne nederdel, der syes på en lidt speciel måde, for at give den ekstra puf. Vi elsker ekstra puf. Nogle af os har det ligefrem indbygget i hofterne, så vi ikke behøver iføre os tylskirts. Jeg kunne nu godt tænke mig sådan en tyldrøm her. Puf med puf på!
Som sagt har jeg brugt en relativt blød tyl til nederdelen her. Bruger man en lidt stivere tyl får man endnu mere fylde. Jeg har nok brugt omkring 3,5 m tyl til denne - man kunne sagtens smide en halv eller oven i købet i hel meter mere på.

nederdel,
tylnederdel
onsdag den 11. april 2012
Stuuur stuuur nummer!
May I present - cirkusprinsesse Wilma. Hun mener selv, at det er den smukkeste kjole hun nogensinde har ejet. Personligt synes jeg den var smukkere inden tyl-kanten forneden - men sådan er vi heldigvis så forskellige! Hvem kan konkurrere med pink tyl, der oven i købet glitrer, når lyset rammer?! Lige nu hopper kjolen i trampolin sammen med prinsessen og dennes storesøster. Den er også testet og godkendt ved tegnebordet....og ikke mindst - godkendt med en vingummi i munden. Hvem gi'r sine børn vingummi en højhellig onsdag eftermiddag. Tsk, tsk.
'Moar, jeg har simpelthen så'n lyst til noget usundt'. Kender det godt, Wilma :-)
'Moar, jeg har simpelthen så'n lyst til noget usundt'. Kender det godt, Wilma :-)
tirsdag den 10. april 2012
Til en 7 årig cirkusprinsesse
Imorgen fylder Bertrams søde veninde Fiona 7 år. Hun skal blandt andet forkæles med denne kjole - også selvom Wilma på ingen måder er begejstret for at slippe den.
lørdag den 7. april 2012
Zara lækkerier
Så er der forårs shoppet lidt til ungerne hos Zara.dk. Spørgsmål. Er der nogle derude, der har erfaring med Zaras jeans til drenge. Jeg har overvejet at prøve dem til mine sønner, men er meget usikker på pasform, str. osv. (Og ja, jeg kunne bare starte børn og bil og køre til nærmeste Zara, men jeg er altså a netshopping kind of gal)
Abonner på:
Opslag (Atom)