Må jeg byde på en Furby?

'Ka' far godt tåle den selvom den har pels'?

Wilma har fået det kæledyr, hun så længe har sukket efter.

Vi bor i et røgfrit, husdyrfrit og gulvtæppefrit hjem (med masser af støv!). Min mand og til dels børn er allergikere, så pels er no-go. (Og hvor er det befriende bare at kunne skyde skylden på faren - hundehvalp, nej, desværre, det kan far ikke tåle...). Det er noget de kan forholde sig til, og jeg slipper for fordi mor ikke gider husdyr, bum!

Men, så kom Furby! Og Wilma er solgt. Hendes helt eget pelsede husdyr, som tilmed kan snakke furbish og engelsk samt lave nuttede øjne. Kattekillinger er so 2012!

Furby kom første gang på markedet i slutningen af 1990'erne. Jeg husker tydeligt landeplagen, og ældstebarnet her fik da også en af slagsen dengang. Men, jeg skal denondtenlyn'me love for at der er sket noget siden da. Kræet er nu blandt andet udstyret med LCD skærme som øjne, som hele tiden udtrykker dens følelser. Den synger og danser - og kræver mad! Og den kan telefon-fodres. Man kan hente en gratis app til Android, iPhone, iPad mv og virtuelt fodre menneskets nye bedste ven. Den sover også indimellem. Thank God. For den er godt nok, hmmm, opmærksomhedskrævende på en meget insisterende måde indimellem. Så har jeg ikke sagt for meget.

Men, uden tvivl, Wilma og hendes søskende elsker den, og jeg elsker dem! (Og så får jeg associationer til Gremlins, når jeg ser den - gad vide hvad der sker, hvis jeg smider vand på den?!)

På www.furby.com kan man desuden spille med den lille lodne fætter og lave andet spas.

Nu kan en af mine dejlige læsere få lov at adoptere Voodoo, som denne lilla skønhed hedder.

Læg en lille hilsen herunder, og du er med i konkurrencen, som slutter om en lille uge - onsdag d. 26. juni. (En dato, som de fleste rigtig voksne danske fodboldelskere kan huske!!)