The Mara Blouse and Tunic Tour/Giveaway

Må jeg præsentere - Mara blusen/tunikaen.

Mara er designet af den vanvittigt dygtige Marte, som blogger lige her.

Mønstret her har været længe ventet - og nu er Marte endelig færdig med at tegne, justere, sy, tegne, justere, sy - og justere lidt igen....så nu kan det fine Mara mønster erhverves lige her.

Sædvanen tro har jeg leget lidt med det originale mønster. 'Den rigtige Mara' knappes foran - men da vi går mod koldere tider, har jeg valgt en lidt mere 'indpakket' Mara med lynlås bag. Jeg har valgt at lave en udgave med sommerfugle-ærmer - men Marte har også tegnet muligheden for lange ærmer eller korte flæseærmer. Mønstret kan også forlænges til en tunika eller kjole. Der er så mange muligheder med dette søde mønster.

Der medfølger en virkelig gennemarbejdet instruktion til mønstret, hvilket gør blusen endnu nemmere at sy.

Toppen er syet af denne okker-farvede bomuld med lidt stretch pimpet med sart rosa og sort.

Nederdel og leggings er også egne kreationer.

I anledningen af mønsterudgivelsen har Marte tilbudt at udlodde et gratis Mara mønster til en af mine heldige læsere.

Bare udfyld nedenstående inden d. 8. oktober, og du er med i lodtrækningen


May I present to you - little Miss Wilma in her new Mara blouse. The Mara is designed by the talented Marte from Compagnie M. Mara is Marte's first commercial pattern - and what a pattern. It's such a sweet design. Butterfly sleeves, flutter sleeves, long sleeves, dress, tunic, blouse - endless possibilities with this pattern. And the instructions are so clear and easy to follow. Marte has provided me with a Mara pattern for one of my readers to win. You are welcome to join the giveaway... or buy the lovely pattern right here

Ud af comfortzonen og ind i et par skinny pants!

Bukser - et for mig ret fremmed territorium. Jeg går stort set aldrig i bukser. Jeg ejer faktisk ikke bukser. Eller jo, men dem voksede røv og lår ud af for 8 år siden. Bevares, jeg har da et par iflg min mand uklædelige hyggebukser af den slags, der signalerer 'fingrene væk, det er den tid på måneden' - men ikke nogle rigtige bukser. Sagen er, at jeg ganske enkelt ikke kan lide mig selv i bukser. Jeg føler mig ikke godt tilpas i bukser. Jeg kan meget bedre li' mig i kjole. Jeg kan også godt li' mig i leggings, hvis jeg vel og mærke har kjole over. Leggings er rare - de strammer ikke, og køber man dem tilpas store laver de heller ikke ekstra deller - hvilket bukser godt kan finde på at gøre ved mig (mindes jeg). Gider ikke tøj, der dellefordobler!

Det her fantastiske stykke stof fra Stof2000 (som vist desværre er udsolgt), har ligget og råbt på mig et stykke tid nu. Kjole, nederdel - what to do? Det er bomuldssatin med en lille smule stræk.

'Mig selv - du gør det sgu'!

Jeg nærmer mig stille og roligt min ønskevægt. Røv og lår svinder ganske langsomt ind - det har som nævnt kun taget ca. 8 år...og jeg begynder at ku' li' mig lidt mere i noget, der minder om bukser. Minder om!! Så det har jeg syet. Noget, der minder om bukser. Et par leggings med plads. Kalder man det jeggings, måske? Jeg kunne lige præcis vride sådan et par bukser ud af de 120 cm stof, jeg havde. Jeg har syet dem efter et leggings mønster fra Burda. Egentlig er mønstret kun egnet til meget elastisk stof, og det kan man ikke just påstå er tilfældet her, men hey - de holder så længe de holder! Jeg skal dog vist lige ha' givet dem en ekstra stikning eller 2 i skridtsømmen. Mønstret er virkelig godt - og virkelig højtaljet. Ekstremt. Jeg er nok den mest højtaljede person, jeg kender - og de er faktisk for høje til mig. Især foran. Jeg har endda forsøgt at korte dem lidt fortil. Men, udover det, så er jeg vild med 'mine leggings med plads´. Og med Lunas top, som jeg har fået lov at låne dertil. Apropros Luna. Hun og jeg fejrede 15 års jubilæum igår. Tænk sig, at jeg har været hendes mor i 15 år nu. Det allerbedste i min verden.

Det er vildt - og nærmest helt grænseoverskridende for mig at hoppe i og ikke mindst fremvise sådan et par bukse-ting. Men, jeg kunne nemt gå hen og blive afhængig. Kan faktisk helt godt li' mig i dem.

I never wear pants! In fact I haven't really worn pants in 8 years. I don't like myself in pants. Mostly because of the extra kilos I gained when I was expecting child number 3 & 4. Now, 6 years after my youngest was born I'm slowly getting rid of those extra kilos - and starting to like me more and more in pants...or even better leggings. So I've made this sort of combo. Fitted pants made with a sligthly stretchy cotton sateen based on a leggings pattern. Real comfy. I could get used to this.