torsdag den 2. januar 2014

Kids...

Hjemmelavede børn på hjemmelavede fotos var julegaven til Bedstefar/Olderne fra min søsters og mine børn i år.

Hold nu kæft en seance. At tage billeder af 7 børn på en gang var ikke helt så nemt, som først antaget - ud af de over hundredevis af fotos blev en lille håndfuld brugbare. En meget lille håndfuld.

At udvælge yndlingsbilledet var heller ikke nemt. Slutteligt besluttede vi os for dette. Godt nok er børnenes fokus ikke just på kameraet - men det er lykkedes os at fange et billede fuld af liv og glæde, synes vi. Okay, Bertram stråler måske mere af protest end glæde...men, alligevel.

Vi fik fremkaldt lærreds-billeder hos SUMOPIX - fantastiske billeder og lynhurtig service. Vi kunne afhente alle 3 billeder i butikken dagen efter bestillingen var afgivet, og det var altså lige op til jul! Jeg skal vist forkæle os selv med sådan et lærredsbillede også.

På et senere tidspunkt laver jeg lige et indlæg med fraklip - hold kæft, der er mange gode...af Bertrams røv!




25 kommentarer:

  1. Lovely! Your kids are adorable!

    SvarSlet
  2. Fed gave, hold kæft i har mange børn :-)

    SvarSlet
  3. Fantastisk billede - meget bedre en de der "perfekte" billeder hvor alle nærmest helt stive kigger ind i kameraet ; )

    Er sikker på den gave var og er et stort hit hos alle modtagerne : )

    SvarSlet
  4. Billedet er SÅ meget bedre end triste opstillede fotografbilleder, og pænt afkom I har. Jeg kan altså godt lide der er lidt liv og personlighed.

    Men øh. Så er jeg faktisk lidt spændt på de der fraklip billeder. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. :-) - glæder mig også til at få redigeret og fremvist fraklip

      Slet
  5. Fantastisk billede med masser af liv. Skønt…

    Kh Mette

    SvarSlet
  6. Wonderfull picture, beautiful Kids !

    SvarSlet
  7. Flot billede af jeres lækre unger! ;)

    Kh
    Christina

    SvarSlet
  8. Billeder af "rigtig levende mennesker", er også bare bedre, sådan helt ucensurerede. Og MEGET mere personligt.
    Skønne unger, både egen avl og din søsters. :o)

    SvarSlet
  9. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  10. Kære Trine

    Jeg læste først forkert og troede, at alle børnene var dine - altså alle syv! Jeg vidste godt, at du havde mange, men alligevel ... Og nu læser jeg så, at omtrent halvdelen er din søsters:-)
    Dejligt billede - der er masser af liv, og det kan jeg lide.
    Håber du kom godt ind i det nye år - og glæder mig til at følge din blog og dine smukke kreationer i 2014.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
    Svar
    1. :-). Ja, jeg kan altså kun ta' æren for 4 stk. Tak, Anna

      Slet
  11. Hvor er de skønne.
    Sikke et cirkus I har været ude i. Jeg synes at det var svært bare med 4 børn, mine egne 2 var lidt lettere at fange. Kunne nøjes med 27 billeder før der var et der var godt ;-)

    SvarSlet
  12. Nu behøver ALLE portrætfotograf billeder jo ikke at være triste Maiken ;-)

    Skønt med lidt credit til os, der har gjort det til daglig ;-) (som jeg læser din kamp ;-)) Det er ikke bare sådan liiiige.....virkelig knokle-arbejde! - selvom det ofte ser ganske let og tilfældigt ud! - er også tilhænger af de mere afslappede billeder....men alle skal jo helst kigge fremad ;-) (ikke for min skyld dog - men for bedsteforældrenes ;-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle - jeg har absolut den dybeste respekt for fotografer...men økonomien rakte ikke lige til det i år ;-). Og ja, Luna burde ha' kigget i kameraet - men det var simpelthen en af de 'detaljer' vi måtte leve med for at få et rimeligt foto :-)

      Slet
    2. hi hi - jeg synes da ikke, at det gør noget, at hun ikke kigger i kameraet... jeg tænkte nærmere på, at Bertram ville vende sig med røven til! ;-) Det kunne være et mega sjovt billede for eftertiden, at han i protest vender omvendt, men det er jeg ikke sikker på, at bedsteforældrene ville synes.. ;-) Forstår godt at økonomien ikke er til det, det er godt nok ved at være pebret mange steder og ikke altid, at man så synes, det lever op til forventningerne... sådan et her er bestemt et fint alternativ.... jeg lagde blot mærke til, at du beskrev, hvilken kamp det havde været, hvortil jeg gnækkede lidt i skægget ;-) ;-) ;-)

      Slet
  13. Magen til yndige børn skal man lede længe efter.
    Godt nytår :)

    SvarSlet