lørdag den 3. april 2010

Wilma-Tunika og Dagen Efter D-Dag...

Little Miss Wilma i ny tunika, som hun naturligvis skal ha' på til påskefrokost hos Bedste og Bedstefar idag. 70er stoffet har jeg haft liggende længe, men jeg har simpelt hen ikke nænnet at bruge af det. For nyligt lykkedes det mig så at hapse et stykke mere af samme vidunderlige print - og så kunne jeg jo godt klippe en lille smule i det., nu jeg havde 2 stykker..:-) Kender I det - at man har et stykke stof, som man næsten ikke kan nænne at klippe i - og i hvert tilfælde ikke førend man har fundet det helt rigtige at bruge stoffet til?! Men, den her tunika smager helt rigtigt...


....og som nævnt i overskriften er det dagen efter D-dag....D som i Dizzy Mizz Lizzy. Jeg var til den fedeste re-union koncert igår aftes med de 3 dejlige drenge. 'Fyr den af', som Soulshock ville  ha' sagt det...og det gjorde de, fyrede den max. af. Jeg skulle sgu alligevel ha' gemt den Dizzy t-shirt jeg købte til Randers Rock i 1995. The crowd went wild to 'Silverflame'....det var forrygende....jeg er stadig helt høj idag. Note to self - husk at ta' de flade støvler på næste gang du ta'r til rockkoncert!! For hulan min  fødder opponerede det meste af aftenen; høje støvler duer bare ikke en hel aften til en kone, der normalt går i flade futter :-)

5 kommentarer:

  1. Hvor er den bare fed, den tunika. Ja jeg kender det kun alt for godt det med stoffet...
    Er glad for at høre Dizzy fyrede den af og at det var en fed koncert. Skal til koncert med dem i juni og kan næsten ikke vente...

    SvarSlet
  2. LÆKKER tunika, Trine! Og om jeg kender det med stoffet...? Har vist de første 8-10 stykker af slagsen liggende på hylderne og dertil de første 20, der skal overvejes en ekstra gang, inden de klippes i... Jeg har nærmest et gradssystem omkring mine stoffer - nogle er til at rutte med, andre ville jeg nærmest redde, hvis huset brændte... ;)

    God påske til dig og familien
    KH Helle

    SvarSlet
  3. Super fin tunika :o)og kan godt forstå du har svært ved at klippe i mange af de lækre stoffer du har.

    Kh Shina

    SvarSlet
  4. Ih, hvor er det dog en fin lille sag på en sød lille pige :) Og ja kender virkelig godt det med stoffet og det er jo egentligt lidt dumt for lige nu ligger det (hos mig ihvertfald) bare og lumrer i et skab *s*.
    Håber ellers, at I har haft en dejlig påske.
    Kh. Charlotte

    SvarSlet
  5. Tak for alle de søde ord....og godt, at jeg ikke er ene om denne stofbesættelse - eller er det måske i stedet alarmerende, at vi er flere? :-)

    kram

    SvarSlet