søndag den 15. september 2013

Vores erfaring med Nutrilett

For en måneds tid siden blev min mand og jeg tilbudt at teste produkter fra Nutrilett. Nu er det vist på tide med en lille update.

Først vil jeg nævne, at vi begge - og i særdeleshed min mand - påbegyndte en livsstilsomlægning for måneder tilbage. Vægttab og velbefindende er og var de primære mål. Min mand har knoklet røven ud af bukserne på både motions- og 'sund kost'-fronten. Og det har virket. Helt vildt. Han har smidt 25 kg. over en periode på ca. 5 mdr.

Jeg selv har kørt en lidt mere afslappet stil :-). Jeg har forsøgt at spise efter LCHF principperne (low carb high fat) og krydret det med lidt mere motion. Det har også virket. Jeg havde indtil for en måneds tid siden smidt ca. 3 kg. over en periode på 5 mdr. Nu skal det siges, at jeg heller ikke har/havde helt så meget at tabe af, som min mand. Jeg er rigtig begejstret for min kost, der holder mig mæt og tilpas.

Dog vil jeg stadig gerne smide et par kg. Jeg er ikke overvægtigt, det ved jeg godt - men, jeg ved, hvor jeg vægtmæssigt har det super godt med mig selv, og jeg er kun ca. 8 år og 2 børn derfra. Efter jeg havde fået barn nr. 2, lykkedes det mig at smide graviditetskiloene plus lidt ekstra. De sneg sig på igen og mere til, da jeg ventede nr. 3 - Bertram...og lillesøster Wilma kort derefter. Hvad kan jeg sige, jeg har rygrad som en regnorm når det kommer til chips, dip og cola.

Den seneste måned har vi begge brugt Nutrilett som måltidserstatninger, for at se, om det kunne sætte yderligere skub i det ønskede vægttab.

Vi har begge taget et par dage, hvor vi udelukkende levede af Nutrilett produkter. Suppe, shakes, barer og smoothies. De dage var ikke et hit. Jeg fik det simpelthen skidt. Min krop skreg på mad - samtidig med at den fik langt flere kulhydrater, end den var vant til. Protein og kulhydraterne fylder en del i Nutrilett's produkter, hvor der så samtidig er skruet ned for fedtet. Når man, som jeg, spiser fedt- og proteinrig kost i det daglige og har skruet ned for kulhydraterne, så kan kroppen altså godt reagere på, at sammensætningen af kosten pludselig er med omvendt fortegn. Min mand reagerede ikke helt så voldsomt på det, da han i forvejen indtager mindre fedt end jeg - men han var kontant sulten! Som han selv siger, så skal hans krop have mere at arbejde med, når han motionerer så meget, som han gør pt.

For os har det virket langt bedre at erstatte 2-3 måltider/mellemmåltider om dagen med et Nutrilett produkt. Min mand har ofte shakes og barer med til frokost på arbejde. Shakes'ene smager ikke af så meget, men de er dejligt nemme at arbejde med. Pulveret lader sig nemt opløse og ryste ud. Barerne - mums, de smager syndigt godt, Især er Premium Dark Chocolate et hit herhjemme! En bar eller en smoothie (mmmm - rich chocolate flavour) og også nem at have med i håndtasken, når man er på farten.

Jeg veksler lidt mellem at erstatte morgenmad og frokost med Nutrilett - og snupper gerne en halv bar som mellemmåltid. Tomatsuppen smager super godt og udgør en lækker, hurtig frokost.

Har det virket? Ja, sgu! Jeg er nu ca lille kg. fra mit første delmål - og 3 kg fra mit ønskemål. For en måned siden var jeg 4,5 kg. fra mit mål. Yay!!

Vi er enige om, at vi ikke kan leve udelukkende af Nutrilett produkter - dertil er vi for madglade. Men, produkterne smager overraskende godt, de virker, og er fantastiske erstatning for udvalgte måltider. De mætter ikke helt så meget som 'rigtig mad', men kan godt holde os kørende 2-3 timer ad gangen.

Dette er vores erfaring.



2 kommentarer:

  1. Jeg så din mand aflevere Wilma en morgen på skolen og genkendte ham faktisk kun pga Wilma. Sikke en forandring. Godt gået af jer begge!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha', Malene. Ja, er det ikke bare vildt! Jeg er så stolt af ham :-)

      Slet